BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen er på 35-37 timer pr. uge og med ansættelse fra 1.april eller 1.maj 2024
Hvem er vi
Fælleshuset Åkanden er en daginstitution i Ringsted Kommune med optil 105 børn fra ½-6 år fordelt i 3 aldersopdelte teams.
Vi har en målsætning om, at alle børn er en del af meningsfyldte fællesskaber. Måltiderne er vigtige fordi børnene mødes i fællesskaber omkring mad og særligt har vi fokus på madmod, madglæde og børns maddannelse.
Vores vision er, at Åkanden er et trivsel og udviklingssted, for både børn og voksne og at bruge værdien af hinandens forskellighed. Vores udgangspunkt i hverdagen er altid både det enkelte barn og hele børnegruppen. Nærvær, anderkendelse og ansvar er omdrejningspunkter i vores værdigrundlag.
Om jobbet
Vi søger en mødestabil og fleksibel person, som kan stå for alle processer omkring fuld forplejning til vores børn. En som kan tænke kreativt og hurtigt, også når der fx akut skal smøres madpakker til en gruppe børn, der skal på tur. Som er venlig og udadvendt i forhold til at omgås børn og kollegaer. Allervigtigst er, at du har flair for arbejdet i køkkenet i en daginstitution.
Vi forventer
- At du har erfaring med at producere velsmagende og indbydende mad.
- At du kan integrere opvask og rengøring i din daglige rutine.
- At du har kendskab til varieret menuplanlægning rettet mod dagtilbud med vægt på årstidens grøntsager, fisk og bælgfrugter.
- At du har indblik i varebestilling, varemodtagelse og egenkontrol.
- At du kan overholde budgettet.
- At du er struktureret og organiseret i din planlægning og udførsel.
- At kan holde orden i køkkenet, herunder køleskabe, fryser og depot.
- At du ønsker at stå i spidsen for et køkken der vægter økologien højt.
- At du har kendskab til børneernæring og kan servere mad, der er ernæringsberegnet til 0-6 år.
Vi tilbyder
- En fast stilling på 35-37 timer om ugen.
- Et velfungerende køkken.
- En personalegruppe med imødekommende og hjælpsomme pædagoger og medhjælpere.
- En arbejdsplads, hvor vi er fagligt stolte af vores arbejde og sætter nærværet med børnene i centrum.
- En personalegruppe, der har humor, drager omsorg for hinanden og er indstillet på forandring.
- Et stort hus med mange muligheder og hvor udfordringer og refleksion ses som afsæt for ny læring.
- En ledelse som har fokus på medarbejdernes faglige udvikling både individuelt, i teamet og samlet i Åkanden og som sammen med det lokale LMU vægter medarbejdernes trivsel højt.
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen kan du sende en mail til leder af Åkanden Annette Esmann på aes@ringsted.dk evt. send en sms på 6179 3222 så vil jeg vende retur.
Selve ansøgningen skal sendes via nedenstående link.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Ansøgningsfrist: den 08.03.2024 Samtaler forventes at være i uge 11.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fælleshuset Åkanden, Kildebovej 16, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001557