Kørestrømstekniker til tekniske opgaver på jernbanen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du bidt af jernbaneteknik, og har du lyst til at indgå i en spændende hverdag, hvor dagene ikke er ens?

Som vores nye kørestrømstekniker vil du blive en del af Infrastruktur, hvor vi bl.a. har ansvaret for at vedligeholde Banedanmarks køreledninger. Vi leder efter en engageret kørestrømstekniker til at indgå i vores team, der dækker Sjælland. Du vil hovedsageligt komme til at arbejde på banestrækningerne Høje Taastrup – Korsør samt Køge – Næstved, og Roskilde – Holbæk og du bliver en del af et team med syv dygtige og engagerede kørestrømsteknikere og elektrikere. Dit mødested vil være i Ringsted.

Som kørestrømstekniker får du en alsidig hverdag ude på sporene, hvor du sammen med de andre kørestrømsteknikere samt kolleger fra andre faggrupper, er med til at sikre togtrafikken på jernbanen.

Fejlretning og høj kvalitet

Opgaverne indebærer fejlretning, normarbejde og tilstandsopgaver.

Fejlretning har altid førsteprioritet, hvorfor du vil få en uforudsigelig hverdag med stor variation. Meget af arbejdet foregår fra en trolje, og der arbejdes en del i højden. I er fortrinsvis to kolleger om at løse opgaverne. Sammen sørger I for at udføre opgaverne hurtigt og med høj kvalitet.

Vi hjælper også vores sektion Sikring med signalvedligehold. I det hele taget hjælper vi hinanden på tværs af vores tre kørestrømsafdelinger, når der er behov for det.

Der er tale om en del natarbejde, ligesom der vil være arbejde på lørdage samt søn- og helligdage. Når du har opnået de fornødne kompetencer, kommer du til at indgå i en vagtordning.

Handlekraftig tekniker med gode samarbejdsevner

Vi forestiller os, at du kommer med en metal- eller el-teknisk baggrund. Det er endvidere en fordel, hvis du allerede har kompetencer indenfor jernbaneområdet samt erfaring med vedligehold - planlagt såvel som akut opstået.

Som person trives du med at tage fat og arbejde selvstændigt. Samtidig falder det dig naturligt at løse opgaver sammen med andre, også kolleger udenfor din faggruppe. God dialog og godt samarbejde er derfor vigtigt i jobbet.

Såfremt du ikke har en uddannelse som kørestrømstekniker, vil Banedanmark i løbet af en årrække sørge for, at du får uddannelsen.

Som kørestrømstekniker skal du udføre sikkerhedskvalificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at der blandt andet vil blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort.

Bemærk at Banedanmark har valgt at outsource alt vedligehold på jernbanen, hvorfor denne stilling er planlagt til at blive outsourcet/virksomhedsoverdraget i 2025.

Løn

Er du uddannet kørestrømstekniker, vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Hvis du ikke er uddannet kørestrømstekniker, vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for området for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F) eller Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.

Efter endt videreuddannelse vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte produktionsleder Søren Møllvang Larsen. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej 2, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922767

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet