Klostermarkens Børnehus søger en stabil tilkaldevikar

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pålidelig og engageret tilkaldevikar til vores daginstitution. 

Som tilkaldevikar vil du være en vigtig ressource, der træder til, når vores faste personale er fraværende. Som tilkaldevikar har du ikke faste timer, men vil nogle uger have fuld tid, nogle uger få timer og andre uger ingen timer. Denne fleksibilitet har vi brug for at du kan trives i.

Om du er ung, ældre, uddannet pædagog eller ej, har ingen betydning, men hvis du har erfaring fra daginstitutionsområdet vil det være en fordel.

Klostermarkens Børnehus er en integreret daginstitution med plads til 20 vuggestuebørn og 34 børnehavebørn. Vi er en personalegruppe på 12 medarbejdere og en leder.

Vi tager afsæt i relationen mellem børn og voksne, samt støtter børnene i at danne relationer til hinanden. Dette kræver nærvær og opmærksomhed fra personalet - det forventer vi du kan og vil.

Hele vores hverdag med børnene omhandler det positive samspil og de gyldne øjeblikke, så børnene hver dag får positive erfaringer med at være en vigtig del af vores fælleskab i institutionen. Når det er sagt, er vi tydelige og rammesættende voksne, som skaber en genkendelig, struktureret og tryg hverdag for børnene. Derfor forventer vi også at du er en positiv rollemodel for børnene, som kan være tydelig og rammesættende når der er behov for det.

Vi leger, udforsker, begejstres, ser det store i det små og skaber værdifulde øjeblikke hver dag.

Vi forventer:

  • At du er i øjenhøjde med børnene og viser at du vil dem.
  • At du kan arbejde selvstændigt, med instruktioner fra det faste personale.
  • At du er nærværende og omsorgsfuld
  • At du træder til hvor der er behov, uanset om det er opvasken der skal klares, et barn der skal skiftes eller en leg der skal leges.
  • At du kan arbejde i hele huset og med alle aldersgrupper (6 mdr. – 6 år)
  • At du er flexibel, mødestabil og kan arbejde i tidsrummet 6.15 – 17.00
  • At du kan arbejde henover sommeren i ugerne 26-32

Vi kunne godt skrive en masse flere ord, som vi tænker du skal indeholde, men i bund og grund er det børnene du skal være der for. Derfor lægger vi vægt på at du er god til at være nærværende, har en legende tilgang og er i børnehøjde med børnene. Du har altid øje for børneperspektivet, for det sætter børnene pris på.

Børnene vil gerne have dig med til at lave sandkager i sandkassen, løbe op og ned af bakkerne, slåsleg, og en masse fjollelege. De vil hoppe i vandpytter med dig og grine sammen med dig og også ad dig. De vil have en troværdig voksen de kan føle sig tryg ved og regne med.

Er du stadig interesseret? Så søg jobbet

Vi ser frem til at byde en ny tilkaldevikar velkommen til vores hus.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

Ansættelsesdato: hurtigst muligt 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Klostermarkens Børnehus, Bispegade 1, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998927

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet