Jurist til Arbejdsmarkeds- og Ungecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med beskæftigelses- og socialområdet i en politisk styret organisation? Og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor både tempoet og humøret er højt? Så søger vi lige nu en engageret og dygtig jurist, der kan omsætte jura til praksisnære løsninger, der kan understøtte den daglige drift!

Om jobbet   

Din opgaveportefølje vil være varieret med masser af spændende udfordringer på såvel beskæftigelses-, som børne- og voksenmyndighedsområdet ­­- og der er ofte kort vej fra idé til handling i Arbejdsmarkeds- og Ungecentret. I rollen vil du agere som en vigtig sparringspartner vedrørende organisering, tværfaglige og tværkommunale opgaver samt i sekretariatets drift. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og har en åben tilgang til at tilegne dig ny viden inden for relevante områder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Bistå med generel regelfortolkning og medvirke til at sikre en effektiv og understøttet implementering af nye regler og processer ud i alle led af organisationen
  • Juridisk bistand i komplekser sager
  • Aktindsigter efter offentlighedsloven og evt. ift. retssager inden for lovområdet
  • Kvalitetssikring af sagsbehandling og udarbejdelse af sagsgange
  • Udarbejde sagsfremstillinger til ledelsen og til politisk behandling
  • Undervise inden for relevante lovområder, god sagsbehandlingsskik, notatpligt, m.v.
  • Udarbejde og opdatere arbejdsgange samt udvikle nye processer
  • Ledelsestilsyn, metodeudvikling samt klagesagsbesvarelser
  • Sikre vidensdeling når der kommer nyt fra Ankestyrelsen, Ombudsmanden eller Folketinget
  • Udarbejde dokumentation til brug for advokater i retssagssammenhænge

Hvem er du? 

  • Er uddannet cand.jur. eller har erfaring fra en forvaltning eller styrelse 
  • Har kendskab til beskæftigelsesloven, integrationsloven og serviceloven eller er stærkt motiveret for at lære det
  • Har erfaring med konkret sagsbehandling, klagebesvarelser og sager i Ankestyrelsen
  • Har gode samarbejdsevner og arbejder positivt og konstruktivt sammen med både kolleger og ledere uanset faglig baggrund
  • Bidrager med faglighed, sparring og vidensdeling i større og mindre grupper
  • Du kan håndtere pres fra mange sider og kan prioritere dine opgaver i en hverdag med mange deadlines og stor efterspørgsel efter dine kompetencer
  • Du er en god kommunikator både i forhold til samarbejdspartnere, medarbejdere og borgere
  • Du har flair for administration, systematisk sans og gennemslagskraft
  • Du er opsøgende på domme og principafgørelser på relevante lovområder
  • Du har lyst til faglig udvikling og ny viden samt vil bidrage til at højne det faglige fællesskab i administrationen

Hvem er vi
I Arbejdsmarkeds- og Ungecenter arbejder vi helhedsorienteret for at finde de bedste løsninger for kommunens ledige, sygemeldte og udsatte borgere inden for lovgivningens rammer. 

Du bliver en del af Sekretariat med reference til Arbejdsmarkeds- og Ungechefen. Sekretariatet består af 6 medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Vi servicerer ledelse, fagudvalg, råd og nævn, medarbejdere, deltager i udarbejdelse af budget og regnskab, politikker og strategier, planlægger indsats, organisationsudvikling, m.v. 
 
I samarbejde med ledelsen og de øvrige fagspecialister skal du være med til fortsat at sikre et højt fagligt niveau i opgaveløsningen, en effektiv driftsunderstøttelse, god politikerbetjening med fokus på at adskille politisk arbejde fra embedsopgaver. Og du skal være med til at metodeudvikle og understøtte borgernes tilbagevenden på arbejdsmarkedet. 

Vi tilbyder

  • Fagligt dygtige og engagerede kolleger med noget på hjertet
  • Et inspirerende og aktivt arbejdsmiljø med faglige visioner
  • Åbenhed, fleksibilitet, selvstændighed, meget ansvar og medindflydelse
  • Et arbejde med faglige og personlige udfordringer
  • En kommune i udvikling
  • Personaleklub, frugt- og kaffeordning m.m.
  • Fleksibel fredag

Der afholdes ansættelsessamtaler den 25. april 2024.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Arbejdsmarkedscenter, Nørregade, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024345

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet