BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at fortolke og omsætte international lovgivning med stor betydning for patientsikkerheden i Region Sjælland?
Velkommen til Koncern Digitalisering
Vi tilbyder en faglig spændende rolle, hvor du fortolker Medical Device Regulation (MDR), Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den kommende AI-forordning. Herudover omsætter og formidler du fortolkningen, så regionens 19.000 medarbejdere har nemt ved at gøre det rigtige. Hvis du ikke allerede er det, så bliver du hurtigt vores ekspert på disse områder.
Vi tilbyder muligheden for at arbejde med patientsikkerhed i medicinsk udstyr, beskyttelse af oplysninger, og det juridiske grundlag ifm. brugen af AI – alt sammen for at sikre mere sundhed for regionens 850.000 borgere. Det gør du i øvrigt sammen med mere end 500 kolleger i Koncern Digitalisering, der arbejder med alle dele af digitalisering for, at Region Sjælland lykkes.
Et stærkt fællesskab
Kollegial sparring, planlægning af din egen tid og mulighed for at træffe beslutninger selv er alle faste dele af jobbet. Vi hører til i Ringsted i hjertet af Sjælland. Fra togstationen er der kun 7 minutter på cykel og fra motorvejen er der 2 minutter i bil.
”Jeg var selv nyuddannet jurist, da jeg startede i Koncern Digitalisering og har oplevet, hvordan jeg har fået tid og plads til at dygtiggøre mig. Jeg har sat meget pris på kombinationen af dyb faglig indsigt og opgaven med at gøre den brugbar for læger og sygeplejersker, der arbejder helt ude ved borgerne”, siger Rune, der har haft stillingen, og nu er på vej til næste skridt i karrieren.
Du bliver den 14. kollega i teamet og vi er en god blanding af nyuddannede og erfarne kolleger. Ud over de juridiske opgaver arbejder vi også med tilsyn, risikovurderinger, awareness og rådgivning. Du får også et kollegialt fællesskab med jurister fra de andre regioner, der arbejder med de samme problemstillinger som dig.
Interesse for compliance og EU-ret
- Du er jurist – det er underordnet, hvor langt du er kommet i arbejdslivet.
- Det vil være ideelt, hvis du har erfaring med EU-ret og lyst til at arbejde med kvalitetsstyringssystemer målrettet medicinsk udstyr.
- Har du erfaring med at omsætte kompleks lovgivning til gode råd i en stor organisation, så vil det være en fordel.
- Du får også god brug for dine gode kommunikationsevner både i tale og skrift.
Du passer perfekt ind, hvis du er rar at omgås og mestrer kunsten at samarbejde – både internt i teamet, med kolleger i resten af Region Sjælland og med vores eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
Interesseret?
Vi tilbyder en kop kaffe, hvor du kan komme og høre lidt mere om opgaverne og os. Du kan ringe eller sende en sms på 5076 1279 og så finder vi et godt tidspunkt. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, da vi ønsker masser af diversitet hos os.
Du er også velkommen til at sende en ansøgning via linket til højre. Der er ansøgningsfrist d. 7/2 2024 kl. 23.59. Hvis du vil se lidt mere om os som arbejdsplads, så se mere her.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.
Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972071