Hverdag med demens: Kursus om demens for pårørende

Foto: Ringsted Kommune.
dato

Har du et familiemedlem med demens og ønsker du som pårørende mere viden om demens og et socialt netværk med ligesindede?

Ringsted Kommune tilbyder et kursusforløb for pårørende til familiemedlemmer med demens. Kurset giver mulighed for at få mere viden om demenssygdomme og tale om livet som pårørende. Desuden giver kurset et grundlag for at danne et netværk med ligesindede.

Kursusforløbet starter den 21. august og strækker sig over fem onsdage kl. 15.30-17.30 i "Borgerstuen" på Plejecenter Solbakken, Ole Hansens Vej 10, 4100 Ringsted.

Kommunens demenskonsulent Tina Cornelius og demensvejleder Doreen Holmquist, begge erfarne i at arbejde med borgere og pårørende til personer med demens, står for kurset.

For tilmelding og yderligere information, kontakt demenskonsulent Tina Cornelius senest d. 9. august på telefon 21567535 (kl. 8.00-9.00) eller mail tinco@ringsted.dk. Kurset er gratis, men ved mindre end 6 tilmeldinger forbeholder kommunen sig ret til at aflyse.

Indhold på pårørendeforløbet:

Den 21.8: Viden om demens: - Velkomst med præsentationsrunde - Demenssymptomer og sygdomsforløb - Påvirkning af funktionsevnen - Trivsel og sundhed med demens

Den 28.8: At se det hele menneske: - Personcentret tilgang - Livshistorie - Det komplekse billede - Forstå adfærden - Grundlæggende psykologiske behov

Den 4. september: Hverdagslivet med demens: - Meningsfuld hverdag - Indretning - Hjælpemidler og velfærdsteknologi - Kommunens tilbud - Kommunikation og samvær

Den 11. september: Fremtiden: - Al adfærd er kommunikation - Gode råd til samtale og kommunikation - Hjælpestrategier - Rettigheder og jura - Pårørendegrupper - Plejebolig i Ringsted

Den 18. september: At være pårørende: - Følelsesmæssige reaktioner og ændrede livsbetingelser - Livet som pårørende - Samliv, intimitet og seksualitet - Plan for fremtiden - Afslutning og evaluering

Der kan forekomme ændringer i programmet undervejs.

https://ringsted.dk/da/nyheder/hverdag-med-demens-kursus-om-demens-paaroerende-0
Kilde: Ringsted Kommune