BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Solbakken er et moderne plejecenter, som ligger centralt i Ringsted. Centret består af 8 selvstændige huse med Leve- bo miljø, hvoraf 2 er skærmede enheder og 1 er en højskærmet enhed.
Plejecentret modtager borgere med meget forskellige behov, da vi både har ”somatiske” huse, huse for demente, og så huset for svært demente som også kan have andre psykiske udfordringer.
Det højskærmede hus har en helt særlig status, da det er det eneste tilbud der er til den gruppe borgere i Ringsted Kommune, og hvor vi også modtager borgere fra andre kommuner. I demenshusene gør vi os umage for at skabe de bedst mulige rammer for borgerne. Det veksler meget, hvad der er det bedste, så vi arbejder i en meget foranderlig og kreativ hverdag.
Vi har et tæt samarbejde med blandt andre distriktspsykiatrien, og kommunens demenskonsulent, som er placeret på Solbakken. Vi arbejder ud fra socialpædagogiske metoder og anvender pædagogiske handleplaner som et vigtigt arbejdsredskab. Vi anvender tidlig opsporing og den rehabiliterende tilgang.
Personalegruppen er sammensat af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejersker.
Vi tænker du har en bred erfaring inden for demensområdet, og er i stand til at indgå i teamet, hvor behovet for at kunne skabe low arousal, få stimuli og et godt overblik, er vigtige kompetencer du skal kunne bidrage med.
Vi ser demenshusene som en del af et samlet Solbakken, og derfor vil du få kolleger med mange forskellige kompetencer. Du vil få kolleger, der har mange års erfaring inden for området, og som i det daglige bidrager med stor faglighed og empati over for borgerne.
Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion
Som os andre, vil du forhåbentlig hurtigt opleve, at Plejecenter Solbakken er en fantastisk arbejdsplads.
Stillingen er på 32 timer om ugen, og kun med weekendvagt hver 4.uge. Og vi kunne godt tænke os, at du startede den 1. januar 2024.
Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Er du nysgerrig og ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Centerleder Lars Wildt på telefon: 2945 6406 eller mail: lawi@ringsted.dk
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Plejecentret Solbaken, Ole Hansens Vej 10, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938830