BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du føre tilsyn med forsyningsanlæg og bidrage til at opretholde en høj forsyningssikkerhed samt stabil togdrift?
Banedanmark søger specialister til fagtilsyn på Banedanmarks forsyningsanlæg. Som tilsynsspecialist er du ansvarlig for at sikre, at vores entreprenører udfører aftalte opgaver og opretholder et højt fagligt niveau ved vedligeholdelsen af anlæggene
Jobbet - mere end godt håndværk
Du vil føre tilsyn med vores omformerstationer, som forsyner S-banen med 1650 v DC, fordelingsstationer som forsyner S-banen med 25 kv AC og de dertil knyttede transformatorstationer.
Din opgave bliver at udføre kvalitetskontrol i marken, herunder både den håndværksmæssige kvalitet, og om det udførte arbejde er i overensstemmelse med de el-sikkerhedsmæssige regler og standarder, der er på området. Dette for at sikre, at arbejdet er udført fagligt korrekt og at anlæggene forbliver veldrevne og bidrager til en pålidelig togdrift.
Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med en tilsynsassistent, som vil stå for den mere rutineprægede kontrol af entreprenørens egenkontrol og indsendte dokumentation.
Om dig
Vi søger en løsningsorienteret tilsynsspecialist, der har gå-på-mod, trives med at arbejde selvstændigt, og som kan håndtere fagligt tilsyn på både gamle og nye anlæg.
Du har en el-teknisk uddannelse, såsom automatiktekniker, el-installatør, maskinmester, stærkstrømsingeniør eller lignende. Det er et krav, at du har indsigt i de el-sikkerhedsmæssige regler og standarder, og har erfaring med at vurdere den faglige kvalitet af udført arbejde
Du skal kunne dokumentere dine observationer og derfor have et skarpt øje for kvalitet. Derudover får du en bred kontaktflade og skal kunne trives i konstruktiv dialog med både eksterne entreprenører og interne samarbejdspartnere.
Dit nye team
Du kommer ind i et fagligt stærkt team, som bl.a. består af geografiske fagspecialister der har driftsansvaret for anlæggene, vedligeholdelsesledere som bestiller opgaverne hos entreprenørerne og laver tilsynskontrolplaner, samt en tilsynsassistent som tager sig af dokumentation, kontrolskemaer mm. Det er i samarbejde med dem, at tilsynsopgaverne bliver planlagt.
Teamet dækker hele landet og du får som udgangspunkt tjenestested i Ringsted eller Fredericia - dette afhænger af din bopæl.
Rejseaktivitet vil forekomme og er oftest lettest i bil, hvorfor det forventes at du har et kategori B kørekort. Der kan desuden forekomme opgaver hvor det bliver nødvendigt at overnatte.
Vi har fokus på trivsel og det er vigtigt for os, at alle har lyst til at sikre den daglige trivsel og er medvirkende til at højne det faglige niveau.
Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance uden, at du skal gå på kompromis med dine faglige ambitioner. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø med høj grad af frihed under ansvar.
Løn
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Søg og kontakt
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Morten Faber Friis på telefon 25235467. Ellers send din ansøgning og CV via linket ”Søg stilling”. Vi indkalder til samtaler løbende efter ansøgningsfristen.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091225