Den 25. september 2023 åbner Ringsted Bibliotek dørene for fotoudstillingen "Mød Ringsteds Frivillige".
Udstillingen, der åbnes af borgmester Henrik Hvidesten, hylder frivilligheden i Ringsted Kommune. Den er en del af den nationale kampagne Frivillig Fredag, der hvert år markeres den sidste fredag i september.
Udstillingen er en vandreudstilling, der efter Ringsted Bibliotek vil "vandre" rundt til forskellige offentlige steder i kommunen.
Her vil besøgende kunne møde 8 forskellige frivillige og høre om deres baggrund, udbytte og tanker om at være frivillig. Udstillingen har til formål at inspirere flere til at engagere sig i frivilligt arbejde og takke dem, der bidrager til Ringsteds rige foreningsliv.
Udstillingen kickstarter Frivillig Fredag ugen i Ringsted, der blandt andet byder på en netværks- og foredragsaften med Thomas Mygind og et arrangement på Ringsted Bibliotek, hvor borgerne kan møde og snakke med forskellige foreninger.
https://ringsted.dk/da/nyheder/fernisering-paa-vandreudstilling-moed-ringsteds-frivillige