Fagspecilaist

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du drifte Banedanmarks arealer i en bæredygtig strategi?

Vi søger to specialister, hvis hovedopgave er at tage fagligt ansvar for tilstanden af de grønne anlæg, igangsætte vedligehold og føre tilsyn med vedligeholdelsesopgaver. Du bliver en del af team Strækninger og Stationer, hvis primære ansvarsområde er den grønne drift og daglige forvaltning af det grønne ved jernbanen.

Din stillingstitel vil blive geografisk fagspecialist og du får ansvaret for tilstand og forvaltning af grønne anlæg henholdsvis i Sydjylland eller på Fyn og langs banen Fredericia – Århus.

I stillingerne får du tjenestested i Fredericia. Du skal forvente at føre tilsyn og gennemføre inspektioner 3-4 dage om ugen.

En ordentlig grøn forvaltning af Banedanmarks forst og natur

Som geografisk fagspecialist varetager du det faglige ejerskab af de grønne elementer på strækningerne og dine opgaver indebærer herunder bl.a.

- Dialog med myndigheder og borgere, samarbejde med anlægsprojekter, når der bygges nyt eller om

- Udførsel af tilsyn med vedligeholdelsesarbejdet og faglig inspektion af tilstanden

- Ansvar for data om anlægget og vedligehold af vores GiS-system ved ændringer

- Modtagelse og bevarelse af borgerhenvendelser i henhold til vores regler og politikker

Tæt opfølgning og løbende dialog

I samarbejde med byggelederen modtager og kvalitetssikrer du entreprenørens tilbagemeldinger og har medansvar for udførslen. Desuden medvirker du til, ved fortløbende dialog, at der bliver fulgt op på tekniske problemstillinger i forbindelse med udførelsen af vedligeholdelsesarbejderne.

Du samarbejder tæt med operatørerne, som kører togene.

Have- og Parkingeniør eller Skov- og Landskabsingeniør med interesse for offentlig forvaltning, grøn vedligeholdelse og nysgerrighed på jernbanen

Du er interesseret i jernbanedrift og har vilje og forudsætninger til at sætte dig ind i regler og grundlag for at arbejde i spor i drift.

Du har en baggrund som Have- og Parkingeniør eller Skov- og Landskabsingeniør og interesse for driftsstyring og planlægning. Alternativt har du park- eller skovbrugsfaglig baggrund på kandidatniveau.

Du har kendskab til og interesse for arbejde med biodiversitet og grøn omstilling.

Der vil være mulighed for at deltage i arbejde med udvikling og evt. formidling af Banedanmarks biodiversitetsstrategi.

Som person og kollega er du udadvendt og glad for at indgå i teamarbejde, hvor vi er afhængige af hinandens hjælp og samarbejde. Du arbejder ansvarsbevidst og systematisk, men lader dig ikke slå ud, når du af og til er nødt til at håndtere nye opgaver før dine igangværende er afsluttede.

Du kan kommunikere konstruktivt med både entreprenører, operatører, borgere, anlægsprojektledere og vores faglige team – med andre ord, så kan du tale fagligt, selvom dine modtagere har en anden faglighed end du.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere så kontakt teamleder Jens Paluszewski på telefon 26327681. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984252

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet