BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til, at blive en del af et team, der vægter pædagogik og faglig feedback højt?
Har du lyst til, at udvikle din etiske tilgang til arbejdet?
Har du fokus på samspil både med borgerne og dine kollegaer?
Hvis du kan sige ja til ovenstående, så læs videre…
Bengerds Huse er et botilbud for voksne borgere med væsentlig nedsat funktionsevne, som har brug for meget hjælp, støtte og vejledning i deres dagligdag, vi lægger stor vægt på, at imødekomme den enkeltes behov. En stor del af det daglige arbejde består i, gennem forudsigelighed og struktur at sikre tryghed og stabilitet i borgerens hverdag.
Arbejdet på Bengerds Huse kendetegnes på 3 hovedelementer – relations arbejde – dokumentation – praktisk arbejde. Vi arbejder efter Ringsted Kommunes kvalitetsstandarder for området og borgernes Indsatsmål/VUM 2.0 samt deres sundhedsfaglige helbredstilstande FSIII.
Timetallet kan justeres så det passer din ”work/life balance”. Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenarbejde med arbejde i hver anden weekend.
Vi søger en pædagog da en af vores pædagoger skal være med til at starte noget nyt op, andet steds i kommunen.
I Team 5 bor der 6 borgere i alderen 22-67 år, de har brug for meget hjælp og støtte i dagligdagen, det er borgere med og uden sprog, de har fysisk og psykisk handicap, og en enkelt borger er sen hjerneskadet. Der er brug for struktur, forudsigelighed og trygge rammer. 4 borgere har et dagtilbud på Værkstedet Regnbuen.
Vi har uddannet personalet indenfor ICDP (International Child Development Programme) og tilbyder ICDP uddannelse til vores nye kollega. Vi er i gang med, at implementere ICDP, ligeledes arbejder vi med etik, værdier og etiske dilemmaer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, og har fokus på såvel udvikling som omsorg, vi arbejder også med low arousel i forhold til konflikt håndtering.
Hvem er du?
- Du er en teamplayer, der sætter en ære i din pædagogiske faglighed
- For dine kolleger er du kendt som en aktiv sparringspartner, der sætter pris på en god pædagogisk drøftelse også på møder
- Du er struktureret med en klar og tydelig personlighed, du kan tage initiativ til aktiviteter, og du kan gå på listefødder, hvis der er brug for det
- Du er nysgerrig på den pædagogiske tilgang
- For dig er det helt naturligt, at være en aktiv deltager i borgernes liv, du ledsager ud af huset, du kører vores minibusser efter oplæring
- Du kender til, eller er villig til, at lære om udarbejdelse af Indsatsmål/Delmål efter VUM 2.0 metoden, og løser de daglige opgaver i samarbejde og med respekt for den enkelte borger
- Du er idérig og finder nye handlemuligheder
Hvad kan vi tilbyde?
- En kaffe date inden du ansøger
- En grundig intro til vores borgere såvel som vores team og arbejdsplads
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer
- En unik mulighed for at være med til, at gøre en helt særlig og målrettet indsats for de svageste borgere
- Team supervision med ekstern supervisor
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33 (kan flyttes hvis du holder ferie)
Stillingen er ledig til besættelse pr 1 september eller snarest derefter.
Hvis interessen er vakt, er du velkommen til at kontakte:
Socialpædagog Christina Hansesgaard 4036 9568 / chrih@ringsted.dk
Teamleder Jørgen Ploug Hornebo på 2326 7160 / jopho@ringsted.dk
(har ferie i ugerne 29,30 og 31)
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik, at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til, at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til, at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bengerds Huse, Bengerds Alle 20, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ringsted.career.emply.com/ad/fagligt-fyrtarn-paedagog-soges-til-botilbuddet-bengerds-huse/0rl2lp/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878452