BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er godt i gang med implementering af Barnets lov og de politiske intentioner om større inddragelse af barnet/den unge. Ser du dig selv som en del af myndighedsholdet og har ledelseskompetencerne til at understøtte det socialfaglige arbejde i denne udvikling, er dette den helt rigtige stilling for både dig og os.
Vi søger en socialfaglig teamleder med erfaring fra myndighedsområdet, der gennem anerkendelse, tydelighed og faglige egenskaber, kan understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen og bidrage til fortsat god trivsel i afdelingen samt større inddragelse af borgere og samarbejdspartnere.
Om Børne- og familierådgivningen
Børne- og familierådgivningen er en integreret del af Børnecenteret i Ringsted Kommune. Børnecenteret består herudover af dagtilbudsområdet, sundhedstjenesten og Familiehuset. Disse enheder er en del af Ringsted Kommunes samlede udviklingsmodel for børn og unge i alderen 0-18 år.
Børne- og familierådgivningens opgave er at understøtte børn og unge i alderen 0-15 år, der har et særligt behov herfor samt sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det er Børne- og familierådgivningens vision, at give alle børn og familier i Ringsted Kommune de bedste muligheder for at lære, trives og udvikle sig.
Børne- og familierådgivningen består af ca. 30 medarbejdere fordelt mellem modtagelsesteamet, småbørnsteamet, børneteamet, det specialiserede børneteam, familieplejekonsulenter, studentermedhjælper, praktikanter, administration, juridisk specialkonsulent, teamledere og afdelingsleder.
Vi udvider ledelsesteamet med en teamleder, for at sikre bedst mulig understøttelse af rådgivernes arbejde med intentionerne i Barnets lov om endnu større inddragelse af barnet/den unge. Vi søger derfor en teamleder til vores børneteam. Børneteamet varetager sagsbehandlingen omkring et barn/en ung – herunder afdækker barnet/den unges behov for særlig støtte samt udarbejder børnefaglige undersøgelser og iværksætter støttende indsatser eller anbringelser uden for hjemmet.
Om opgaven
Organisatorisk er teamlederstillingen placeret i Børne- og familierådgivningen med reference til afdelingslederen i Børne- og familierådgivningen.
- Teamlederen er nærmeste personaleleder for ca. 8 medarbejdere.
- Teamlederen skal videreføre processerne omkring kvaliteten i sagsbehandlingen med fokus på det nye i Barnets lov.
- Teamlederen skal lede implementering af LØFT i afdelingen sammen med LØFT nøglepersoner i afdelingen.
- Teamlederen skal understøtte en fortsat udvikling af samarbejdet med skoler, dagtilbud og andre nære samarbejdspartnere, omkring såvel det forebyggende arbejde, og om igangværende støttende indsatser
- Teamlederen er sammen med ledelsesteamet ansvarlig for sammenhæng og ensartethed i opgaveløsningen, herunder sikre økonomisk balance og faglig udvikling.
- Teamlederen skal justere, tilpasse og opdatere arbejdsgange løbende i samarbejde med ledergruppen og den juridiske fagspecialist.
- Teamlederen vil indgå i bagvagtfunktionen i den sociale døgnvagt hver 5-6 uge.
Hvem er du?
- Du har ledelseserfaring fra en lignende stilling.
- Du har en socialfaglig baggrund evt. med lederuddannelse og en solid socialfaglig erfaring fra praksisfeltet.
- Du er tydelig i din kommunikation og leder gennem tillid.
- Du skaber følgeskab gennem din anerkendende tilgang og respekt for andres perspektiver.
- Du trives i et udviklende miljø, hvor du ser det værdifulde i at iagttage dig selv og andre, og lære af den feedback du får af medarbejdere, kollegaer, leder og borgere.
- Du har erfaring med, eller lyst til at udvikle strategiske, organisatoriske og økonomiske kompetencer.
- Du kan give medarbejderne kvalificeret sparring og rådgivning i komplicerede sager og bevare overblikket i akutte situationer.
- Du har et positivt og helhedsorienteret menneskesyn og samarbejdet med andre falder dig nemt og ukompliceret.
- Du har god forståelse for, hvordan det er at arbejde i en politisk ledet organisation
- Du vil være med til at sikre en god arbejdsplads, hvor det er rart at være, og alle er stolte at være en del af.
Vi tilbyder
- Du vil blive en del af et ledelsesteam med et stærkt samarbejde og et højt fagligt niveau.
- Du vil møde en fantastisk afdeling, med et godt sammenhold og gode samarbejdsvillige og engagerede kolleger.
- Du vil få mulighed for at være med til at præge udviklingen af Ringsted Kommunes specialiserede børneområde for de 0-15 årige.
- Du vil få mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling i tråd med afdelingens behov.
Har du brug for at høre mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Thomsen på telefon 24 41 16 46 eller på mail chvjt@ringsted.dk
Ansættelsesforløb
Der er ansøgningsfrist den 29. januar 2024 med forventet ansættelsesstart den 1. marts 2024.
Samtaler vil finde sted den 30. januar 2024.
Når du sender din ansøgning bedes du medsende kopi af dokumentation for uddannelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børne- og Familierådgivning, Hækkerupsvej 1, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974553