Kan du stå i spidsen for en kompleks og meningsfuld hverdag, hvor socialpædagogik, drift og innovation går hånd i hånd?
Vores hverdag er dynamisk, travl og fuld af muligheder, og vi har brug for en erfaren socialpædagogisk teamleder, der kan holde både faglighed og retning på plads.
Vi leder efter dig:
- Som vil være både tilpas og tilfreds i en lederstilling, der bruger et passende minimum af arbejdstiden på kontor.
- Som er vild med det gode pædagogiske håndværk og med at klæde alle vores meget forskellige faggrupper på til at levere det allerbedste. Det gør du både gennem din nærværende ledelse og gennem undervisning og fagfaglig supervision.
- Som forstår betydningen af, at alle Ingeborgs ordinære medarbejdere er pædagogisk godt klædt på til at levere et udviklingsarbejde der stemmer overens med både værdisæt og de individuelle udviklingsmål, der er aftalt.
Om Café Ingeborg
Café Ingeborg er en social hybrid arbejdsplads baseret på SEL § 103, hvor særlige medarbejdere løser en bred vifte af opgaver på tværs af Ringsted Kommune. Vi producerer mad fra bunden i kommunale køkkener, dyrker egne krydderurter, udfører kommunikationsopgaver i samarbejde med kommunens kommunikationsafdeling, servicerer plejecentre og driver café- og konference aktiviteter i Ringsted Sportscenter.
Vi er en arbejdsplads med 68 meget forskellige medarbejdere ansat i §103, et antal ansatte i job på særlige vilkår herunder fleksjob og socialt frikort, krydret med et varierende antal praktikanter fra STU, Arbejdsmarkedscenter og Ungeenhed.
Ingeborgs ordinære medarbejdere er fordelt på mange faggrupper med et flertal af kokke.
Ingeborg bygger på tværfagligt samarbejde, fælles ansvar og en stærk tro på det enkelte menneskes udviklingspotentiale.
Om stillingen
Som teamleder bliver du en central del af ledergruppen og får ansvaret for at koordinere, udvikle og lede den socialpædagogiske og driftsmæssige indsats på tværs af Ingeborgs mange aktiviteter og matrikler. Ledergruppen består af en entreprenant socialpædagogisk mm. uddannet leder, en souschef der er kok og har personaleledelsen på det kokkefaglige område, og en teamleder for indkøb og service. Hertil en stab som pt. består af en socialpædagogisk konsulent og koordinator, samt en administrativ medarbejder på fuld tid.
Du bliver personaleansvarlig for den del af medarbejdergruppen, som ikke er køkkenfaglige og udover at have har det daglige overblik over deres opgaver, ressourcer og faglige behov, er du sammen med souschef David ansvarlig for, at alt køkkenpersonale klædes på til den pædagogiske opgave.
Vores erfaring er, at det kræver tydeligt og nærværende ageren i en kompleks virkelighed, hvor det uforudsigelige er reglen – og hvor dine beslutninger skal balancere hensyn til både drift og menneskelig udvikling
Sammenfattende ved vi du skal kunne:
- Ledelse og koordinering: Sikre fremdrift, trivsel og faglig kvalitet i det daglige arbejde på tværs af fagligheder, projekter og matrikler.
- Samarbejde og sparring: Understøtte kolleger – særligt håndværksfaglige og driftsansatte – i det daglige samarbejde med særlige medarbejdere, fx i forhold til læringsstile, motivation, arousal og relationer.
- Dokumentation og myndighedskrav: Oversætte bestillinger fra myndighed til konkrete planer og dokumentere i Nexus.
- Udvikling: Udvikle faglige formater og værktøjer, afholde temadage, læringssessioner og faglig sparring i teams.
- Strategisk blik: Sammen med lederteamet prioritere og tilpasse indsatser, så vi både møder de konkrete behov og holder kursen på det samlede projekt.
Vi søger dig, som:
- Har ledererfaring –fra en kompleks, tværfaglig og socialpædagogisk arbejdsplads.
- Er uddannet socialpædagog og har en stærk relationel tilgang og med blik for både den enkelte og helheden.
- Er god til at skabe tillid og tydelighed i samarbejdet – også når opgaven kræver, at du træffer svære beslutninger.
- Trives i en hverdag med mange aktører, høj kompleksitet og behov for fleksible løsninger.
- Har erfaring med eller forståelse for dokumentation i fx Nexus. Har kørekort og er indstillet på fysisk tilstedeværelse på mange matrikler.
Vi tilbyder:
- Et stærkt flerfagligt miljø med stor frihed og forventning om selvstændighed.
- En organisation i konstant bevægelse, hvor du kan få reel indflydelse på retning, kultur og kvalitet.
- Et lederfællesskab med højt til loftet og kollegial sparring.
- En arbejdsplads, hvor ingen dage er ens – og hvor både humor og mening fylder meget.
- Løn og vilkår efter gældende overenskomst. Som leder selvtilrettelægger du – i samarbejde med både lederkolleger og opgaver.
- Åbningstid primært mellem kl. 7-17 på hverdage og weekender ifm. særlige arrangementer.
Send din begrundede ansøgning og CV senest 15. juni 2025. Vi vil også meget gerne vide hvorfor du lige præcis gerne vil arbejde i Café Ingeborg.
Vi holder samtaler den 25. juni 2025, og evt. 2. samtale den 27. juni. 2025
Ansættelse 1. august eller 1. september. Efter nærmere aftale.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside ved at klikke her.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Eksercerpladsen, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cd4b7647-e33b-44c9-996f-45f9a1c97e33