BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for en, der kan give sparring om projektledelse og processer. Har du erfaring med at arbejde som PMO-konsulent i et projektstyringskontor? Så har vi en spændende stilling til dig.
Har du lyst til at være med til at udvikle PMO-kontoret i Koncern Digitalisering, Region Sjælland? I Koncern Digitalisering arbejder vi med en bred vifte af IT-projekter og programmer, der skal være med til at understøtte vores kollegaer på sygehusene, i psykiatrien og i administrationen. Hos os vil du få en varierende hverdag med mange forskellige opgaver og et stærkt teamfællesskab.
Som teamleder, Morten Ravn, fortæller: ”Vi kan tilbyde dig en varierende hverdag, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på opgaver og løsninger. Vi oplever følelsen af, at vi gør en forskel for borgere i hele Region Sjælland fx er vi også med i projektet om hjemtagelse af ambulancetjenesten til regionen. Der er store muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi er et team, hvor det er vigtigt for os, at der en fornuftig balance mellem arbejdstid og fritid og mulighed for at arbejde hjemme, når det passer ind i arbejdsopgaverne”.
IT Projektledelse gennemfører alle IT-projekter i hele Region Sjælland. Her spiller PMO’et en vigtig rolle i at understøtte vores IT-projektledere, IT-programledere og resten af Koncern Digitalisering. I afdelingen går vi meget op i "at spille hinanden gode", både i form af buddyordninger og vidensdeling på tværs af fagområder. Vi er i alt ca. 55 medarbejdere i IT Projektledelse, hvoraf 8 sidder i PMO-teamet.
Du vil blive en vigtig go-to person, når det handler om projektsupport for programmer
Du bliver en central ressource som projektsupport i et af vores programmer. Her skal du være med til at understøtte it-projekter og programmet i forhold til Koncern Digitalisering ’s projektmodel samt system- og procesbrug.
Dit daglige arbejde vil bl.a. bestå af:
• Yde support og sparring til program- og projektledere omkring brug af Koncern Digitaliserings projektmodel og processer i Koncern Digitalisering.
• Understøtte programlederen med planlægning, dokumentation og vedligehold af programplan og projektplaner, risikostyring, beslutningslog, økonomi samt produktnedbrydning.
• Understøtte programmet i forbindelse med ressourceallokering.
• Kommunikere status og forandringer indenfor projektøkonomi til den primære interessentkreds.
• Være med til løbende udvikle vores værktøjer til projektledelse.
- kort sagt vil du blive limen, der får program, projekter og organisationen til at hænge sammen.
Vi arbejder både med planlagte aktiviteter og ad-hoc opgaver med mange korte deadlines, der kræver, at du kan holde mange bolde i luften på samme tid.
Motiveres du af at hjælpe andre?
Du har nok erfaring fra en lignende stilling og brænder for at bruge denne erfaring i forbindelse med at indgå i et PMO-team og i et program. Derudover motiveres du af at arbejde med de dele af projekter og programmer, der bl.a. har politisk fokus, mange interessenter og komplekse udfordringer.
Vi forestiller os, at du har erfaring med:
• Projekt og/eller program understøttelse i et projektstyringskontor.
• Økonomistyring.
• Du kan begå dig på mellem- og toplederniveau, både i tale og på skrift i en større offentlig organisation.
Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du er certificeret i PRINCE2 og certificeret i ITIL.
Som person er du ambitiøs og resultatorienteret. Du er overbevisende og respektfuld i din adfærd og har god gennemslagskraft. Det er vigtigt for dig at være opsøgende, serviceorienteret og du finder det naturligt at følge arbejdsopgaverne til dørs.
Sådan søger du
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV senest den 20. december 2023.
Vi forventer at afholde samtaler løbende. Tiltrædelse ønskes den 1. februar 2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost.
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Funktionschef, Ann Ilsøe Hvid, på telefon 2545 4959.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.
Du bliver en del af en tværgående organisation, hvor vi er specialiserede og dedikerede medarbejdere med mange forskellige fagligheder. Vi er omkring 500 ansatte, der hver dag går på arbejde for at levere digitalisering, understøttelse og support af den daglige drift til vores omkring 19.000 brugere. Dermed har vi berøring med stort set alle medarbejdere i regionen.
Koncern Digitalisering er centralt placeret i Ringsted, så det er nemt at komme til os med både bil og tog. Dele af vores supportfunktion har lokation på regionens sygehuse. På den måde sikrer vi også at være tæt på.
Lær os bedre at kende
Hjemmeside: Koncern Digitalisering - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)
Eller LinkedIn: LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953141