Er du god til at kommunikere på flere niveauer? Vi søger en forretningskonsulent til Koncern Digitalisering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en akademisk baggrund krydret med viden indenfor digitalisering og sundhedsområdet, og vil du arbejde i en afdeling, hvor du er tæt på regionens sygehuse og virksomhedsområder? Så har vi en spændende stilling til dig.

I Koncern Digitalisering arbejder vi med en bred vifte af opgaver, som alle relaterer til at understøtte vores kollegaer på sygehusene, i psykiatrien og i administrationen. Hos os vil du få en varierende hverdag med mange forskellige opgaver og et stærkt teamfællesskab.

Som forretningskonsulent (Business Relation Manager) er du en del af afdelingen Dialog, Arkitektur og Portefølje, hvor vi hver dag bliver udfordret qua vores rolle som bindeled mellem Koncern Digitalisering og regionens sygehuse og virksomhedsområder. Vores og dermed din fornemmeste mission er at bygge bro mellem it, sygehuse, og virksomhedsområder ved at skabe gensidig forståelse mellem parterne.

Som teamleder, Karina Reimer Hansen, fortæller:Vi kan tilbyde dig en varierende hverdag, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på opgaver og løsninger. Vi oplever følelsen af, at vi gør en forskel for vores kollegaer og borgere i hele Region Sjælland. Der er store muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi er et team, hvor det er vigtigt for os, at der en fornuftig balance mellem arbejdstid og fritid og mulighed for at arbejde hjemme, når det passer ind i arbejdsopgaverne”.

I afdelingen går vi meget op i "at spille hinanden gode", bl.a. med vidensdeling på tværs af fagområder og hvor vi har et uformelt men topprofessionelt arbejdsmiljø. Vi er i alt 22 medarbejdere i vores afdeling bestående af it-arkitekter, forretningskonsulenter og porteføljekonsulenter.

Vigtig go-to person, når det handler om dialogen mellem Koncern Digitalisering og regionens sygehuse og virksomhedsområder
Du får ansvaret for den daglige dialog med de sygehuse og tværgående enheder, og du har bolden i forhold til, at udarbejde beslutningsoplæg og mini business cases på de digitaliserings udviklingsønsker, som dine dialogområder har.

Det kan derfor være en fordel - men ikke et krav, at du har kendskab til projektledelse.

For at få succes i rollen er det afgørende, at du er god til at sætte dig ind i en problemstilling på baggrund af forretningsforståelse, og at du har en positiv vedholdenhed i forhold til at holde fast i de opgaver, som du har ansvaret for. Som person er du opsøgende, serviceorienteret, overbevisende og respektfuld i din adfærd og har god gennemslagskraft.

Dit daglige arbejde vil bl.a. bestå af:

  • Dialog og sparring med dine forretningsområder samt kvalificering af opgaver
  • Tæt samarbejde med dine dialogpartnere om it-udviklingsønsker
  • Agere tovholder på mindre projekter/opgaver fra start til slut
  • Udarbejde beslutningsgrundlag som for eksempel indstillinger, mini business cases i samarbejde med den øvrige organisation.

Parat til start?
Er du parat til at bruge dine akademiske og it-mæssige kompetencer i en digitaliseringsenhed, og klar til at tackle udfordrende opgaver for sundhedssektoren? Så tøv ikke med at ansøge om denne spændende stilling som forretningskonsulent senest den 15. marts 2024. Samtaler vil blive holdt løbende i Ringsted.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionschef, Eva Ingevold på telefon 40 29 15 39.

Tiltrædelse ønskes den 1. maj 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Primært arbejdssted er Koncern Digitalisering på Ringsted Sygehus, men da vi har mødeaktivitet på alle regionens matrikler er kørekort en forudsætning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.

Du bliver en del af en tværgående organisation, hvor vi er specialiserede og dedikerede medarbejdere med mange forskellige fagligheder. Vi er omkring 500 ansatte, der hver dag går på arbejde for at levere digitalisering, understøttelse og support af den daglige drift til vores omkring 19.000 brugere. Dermed har vi berøring med stort set alle medarbejdere i regionen.

Koncern Digitalisering er centralt placeret i Ringsted, så det er nemt at komme til os med både bil og tog. Dele af vores supportfunktion har lokation på regionens sygehuse. På den måde sikrer vi også at være tæt på.
Lær os bedre at kende

Hjemmeside: Koncern Digitalisering - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)
Eller LinkedIn: LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006452

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet