BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvordan skaber man indsigt i de kommunale serviceområder ud fra den overvældende mængde data en kommune i rivende udvikling producerer? Er du den der kan hjælpe Ringsted kommune med at skabe databaserede indsigter og gode beslutningsgrundlag? Er du samtidig nysgerrig og engageret i forhold til at forny og gentænke den måde kommunen arbejder med data, så er denne stilling måske noget for dig.
Om jobbet
Ringsted Kommune søger per 1. august eller snarest derefter en dataanalytiker til det centralt placerede digitaliseringsteam. Stillingen vil have et fokus på dataanalyse og bredt på implementering af databaserede arbejdsgange og beslutningsstøtte til understøttelse af kommunens mange borgerrettede serviceområder.
Stillingen er åben for både erfarne dataanalytikere og for nyuddannede kandidater med mod på en stejl læringskurve.
Dine opgaver:
- Du vil være en nøglemedarbejder i forhold til det løbende arbejde med at opbygge, forbedre og videreudvikle kommunens tværgående ledelsesinformation, samt dataanalyser til understøttelse af de enkelte fagområder.
- Du vil arbejde tæt på Koncernledelsen i forhold til at skabe og levere ledelsesinformation, der går på tværs af organisationens fagområder
- Du vil være tovholder for indsatser på tværs af organisationen og samarbejde med medarbejdere, der arbejder med dataanalyse i andre afdelinger
- Du vil arbejde med skiftende projekter med det formål at skabe gode ledelsesværktøjer og generelt muliggøre datadrevne beslutninger og arbejdsgange
- Du vil have en tæt dialog med kommunes øvrige centre og stabe, og levere støtte til dataanalyser i hele organisationen.
- Du vil indgå i et digitaliseringsteam, der til dagligt arbejder med at støtte kommunens mange ledere og ansætte i at gentænke og digitalisere arbejdsgange. Du vil være involveret i dette arbejde, når tilvejebringelse af data, er nøglen til at understøtte en arbejdsgang, vurdering, beslutning eller lign.
Hvem er du
- Har relevant uddannelse og/eller erfaring. Erfaring med en offentlig arbejdsplads er en fordel men ikke et krav
- Erfaring med gængse BI værktøjer er forventet. Kommunen benytter i dag primært KMD Insight og PowerBI, men det vil være muligt at præge valget af teknologi
- Er løsningsorienteret – og har øje for brugernes perspektiv
- Er god til at samarbejde på tværs af organisationen og tænker i helhedsorienterede løsninger
- Erfaring med projektledelse er en fordel
- Kan strukturere og foretage en løbende prioritering af arbejdsopgaver i en travl hverdag
- Bidrager til gode kollegiale relationer
- Er nysgerrig og brænder for at udforske de muligheder, som den teknologiske udvikling bringer med sig, herunder fx udviklingen inden for AI og lign.
Afdeling
Stillingen er placeret i Digitaliseringsteamet i Staben for Digitalisering, Jura og Kommunikation og du vil referere til Stabschefen. Digitaliseringsteamet består af seks medarbejdere, heraf tre proceskonsulenter, to udviklere og rollen som dataanalytiker. Teamet understøtter digital omstilling bredt i hele kommunen.
Ringsted kommune indgår i Digitaliseringsforeningen Sjælland (DIGIT), som består af 11 sjællandske kommuner, der samarbejder om konkrete projekter indenfor bl.a. brugerstyring, fælleskommunal infrastruktur, informationssikkerhed, RPA og udbud af fagsystemer. Foruden DIGIT vil der også være andre samarbejdsfora, som har en stor betydning for udviklingen.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig hverdag og et job med mening
- Flekstid og en fleksibel daglig ledelse
- Indflydelse på strategisk retning på udvikling af kommunes it-infrastruktur
- Gode kolleger og et positivt og uformelt arbejdsmiljø
- Kaffe og frugtordning, en halv times betalt motionstid om ugen, en meget aktiv personaleklub og en feriefond, der tilbyder adgang til fem attraktive feriehuse i Danmark.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Stabschef Marie Danneskiold-Samsøe på telefon 4076 2629 eller e-mail magda@ringsted.dk
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 24 og 25, 2024.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Sct. Bendtsgade, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052725