Har du flair for data og kodning? Vil du være en del af fundamentet, der støtter vores veteraner og deres pårørende?
Så læs videre her om en nyoprettet 3-årig stilling i Veterancentrets Videncenter i Ringsted.
Om os
Veterancentret har det samlede ansvar for at forebygge, behandle, støtte og følge op på de soldater, der udsendes i internationale missioner. Vi koordinerer de mange offentlige og frivillige initiativer på veteranområdet og understøtter Forsvarsministeriets arbejde med afsæt i veteranpolitikken.
Geografisk er vi fordelt på Forsvarets arbejdssteder rundt om i Danmark. Hovedsædet ligger på vores smukke gamle kaserne i Ringsted, som også er din faste arbejdsplads.
Om stillingen
Dine primære opgaver centrerer sig omkring datamanagement, men du har også mulighed for at bidrage til forskningspublikationer.
Du administrerer, oparbejder og dokumenterer forskningsdata - mest fra spørgeskemaer og offentlige registre - samt danner variabler og klargør data til analyse i tæt samarbejde med Videncentrets forskere.
Dine opgaver er blandt andet at:
• Klargøre data til analyse, herunder for eksempel datarens, udtrække data fra interne databaser og danne afledte variable
• Optimere og sikre Veterancentrets arbejdsprocesser omkring data
• Udarbejde forskningsstatistikker til diverse formål i samarbejde med Videncentrets forskere
• Koordinere arbejdet med udsendelse af spørgeskemaundersøgelser i samarbejde med
Videncentrets forskere og studentermedhjælpere
• Bidrage til det løbende arbejde med at styrke sikkerheden omkring Veterancentrets data
gennem blandt andet IT-udviklingsprojekter.
Vi anvender en række statistisk programmel, herunder R, Python, SAS, STATA, SPSS og Mplus.
Vi tilbyder en meget interessant stilling i et inspirerende forskningsmiljø, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet og gode samarbejdsrelationer.
Om dig
Du har en relevant teoretisk uddannelse for eksempel inden for data science, folkesundhedsvidenskab, matematik, statistik, bioinformatik eller lignende.
Du er vild med at arbejde med data og har gode evner indenfor programmering/kodning og har et indgående kendskab til statistisk programmel såsom R, Python, SAS, STATA eller lignende.
Du er god til at finde enkle løsninger på komplicerede dataudfordringer og arbejder selvstændigt og engageret.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at håndtere og få overblik over store mængder af data fra tidligere ansættelse eller uddannelse.
Hvis du er detaljeorienteret og god til at spotte fejl, vil denne egenskab blive højt værdsat.
Derudover er det også en fordel, at du har:
• en god forståelse for statistiske sammenhænge
• godt kendskab til programmeringssprog og udvikling.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Du har mulighed for at forhandle et tillæg baseret på kvalifikationer.
Stillingen er tidsbegrænset til og med 2029, hvor vi tager stilling til en eventuel forlængelse.
Som ansat under Forsvarsministeriet skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsen.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forsker, ph.d. Christian Ditlev Gabriel Stoltenberg på telefon 7281 9738.
Vil du høre mere om løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR Konsulent, Karin Dupont på telefon 32665188.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 17. maj 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Mere om Veterancenteret
Veterancentret er forankret i Personelkommandoen og står for en systematisk indsats rettet mod alle veteraner og pårørende før, under og efter udsendelse. Udover de forebyggende indsatser har alle veteraner og pårørende adgang til tværfaglig støtte fra socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere, opsøgende rådgivere, familierådgivere og psykologer, hvis behovet er relateret til udsendelse. Vi samarbejder med myndigheder, virksomheder og frivillige foreninger, der er i kontakt med vores veteraner. Opgaverne omfatter bl.a. forskning og formidling af viden om veteraner og deres forhold, socialområdet, rehabiliteringsområdet, det militærpsykologiske område, klinisk behandling og koordination af veteranområdets initiativer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Personelkommandoen Ringsted Kaserne, Garnisonen, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/80dc17ce-2b2c-400b-ac9f-c7137b269f00