Data & Analyse: Værdiskabende rolle med fokus på sundhedsdata

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du stærke tekniske og analytiske kompetencer, samt har blik for både detaljen og de store sammenhænge? Er du god til at samarbejde på tværs af en kompleks organisation? Så er du måske vores nye kollega i Data & Analyse.

Vær med til at skabe værdi i anvendelsen af data
Hos Data & Analyse i Koncern Digitalisering udvikler vi produkter, der kan og vil noget mere. Vi leder efter værdiskabelse og øver os i at formidle denne. Vi tager data seriøst og bestræber os på at gøre en forskel for politikere, ledelser, klinikere og forskere og dermed i sidste ende for patienter og borgere.

Hos os kan du ikke regne med at to dage er ens, og du vil møde en afveksling mellem udviklingsprojekter og mindre kortere opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil være varierende, men alle vil tage udgangspunkt i at skabe værdi i anvendelsen af data. Et centralt ansvarsområde i denne stilling bliver at understøtte den forskningsmæssige vinkel på at sætte data i spil, ligesom du vil blive en vigtig aktør i regionens nye Datastøtte Center.

Tværgående samarbejde i fleksibelt arbejdsfællesskab
Du bliver en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer. Du bliver en del af teamet Dataanvendelse i enheden Data & Analyse. Vi har et fleksibelt arbejdsfællesskab på tværs af teams i enheden, og du vil derfor samarbejde på tværs med også vores Business Intelligens team, Dataanvendt analyse og hele Koncern Digitalisering.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og vi har fokus på at udvikle os og blive bedre, men vi tror på, at de bedste løsninger findes, når der er plads til både job og familielivet. Vi værdsætter derfor både den gode præstation og er en fleksibel arbejdsplads med et stærkt fokus på work-life-balance

Dine personlige og faglige kompetencer
Vi forestiller os, at du kan dokumentere en tung og bred indsigt i sundhedsdata både generelt og i et specifikt forskningsmæssigt perspektiv. Du skal kunne trives med at håndtere mange interne og eksterne interesser, så projekter bliver ført sikkert i mål og til tiden. Som person er du engageret med en god forretningsforståelse for sundhedsvæsenet.

Vi ser for os, at du har en akademisk uddannelse, har arbejdet med statistisk analyse af data og datatekniske kodesprog, og kan dokumentere erfaring med at arbejde med Sundhedsplatformen og sundhedsdata som LPR og DRG.

Har du derudover erfaring fra en politisk styret organisation og flair for at opbygge relationer og samarbejde i en stor organisation, så tøv ikke med at sende os din ansøgning!

Interesseret?
Send os din ansøgning og CV senest den 5. juni 2024. Vi ønsker gerne ansættelse hurtigst muligt eller den 1. august 2024.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer med flextidsordning.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Funktionschef for Data & Analyse, Tove Erecius på tlf. 2617 9148.

Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.

Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053733

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet