BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jernbanen er en af de mest bæredygtige måder at transportere sig på, og i disse år er der historisk mange projekter på banen. Denne nye infrastruktur kan du være med til at vedligeholde
Vi er lige nu på udkig efter to skarpe byggeledere til at drive- og styre vores kontrakter for sporvedligehold på henholdsvis S-Banen og Københavns fjernbane.
I Banedanmarks infrastrukturdivision sikrer vi, via samarbejde og faglige kompetencer, en attraktiv, grøn og sikker jernbane. Som byggeleder får du, sammen med det øvrige team, ansvaret for vores eksterne samarbejdspartnere på Spor vedligeholdelse. Dertil kontinuerlig opfølgning på kvalitet, økonomi og fremdrift via KPI’er og daglig dialog. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores Driftsorganisation, som også er vores faglige samarbejdspartner i sporet.
Vi er på en rejse, hvor vores vedligehold outsources i etaper over de næste par år. Den transformation, giver dig mulighed for at bidrage til en organisation i en rivende udvikling og du får mulighed for at sætte dit eget præg på en helt ny opbygning af fremtidens kontraktarbejder.
En dygtig byggeleder der har orden i penalhuset.
Som vores nye byggeleder, bliver du en del af en dygtig medarbejderstab, som er under opbygning frem mod 2026.
Som vores nye byggeleder, vil du få en bred kontaktflade på tværs af organisationen men også med eksterne leverandører. Du får derfor indblik i flere fagligheder duskal kommunikere på mange niveauer og være i besiddelse af et godt overblik. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og om nødvendigt spidse blyanten når opgaven kræver det. Du har desuden nemt ved at skabe nye samarbejdsrelationer samt påtage dig Bygherreansvaret. Proces og dokumentation skal være i orden og du skal derfor kunne arbejde med administrative processer.
Som byggeleder får du ansvaret for:
- Vedligeholdelsesarbejder i sporet via eksterne kontrakter
- Den daglige styring og kontakt med den udførende leverandør
- Kontrakt økonomi
- Opfølgning på leverandørens performance via KPI´er og tavlestyring
- Løbende at sikre processer og procedure for optimal vedligeholdelse
- Lede diverse møder
- Sikre løbende tilsyn på udførte opgaver, herunder dokumentation og løbende opfølgning
- Løbende input til fremtidige udbud
Vi søger to byggeledere gerne med en teknisk baggrund eller noget tilsvarende. Du kunne være ingeniør, konstruktør eller lignende. Optimalt set, har du et par års erfaring med kontraktstyring inden for vedligeholdelse.
Det er et plus, men ikke et krav, hvis du kender til jernbaneområdet eller anlægsbranchen. Og har du kendskab til SAP, så vil du være ekstra godt hjulpet.
I rollen som byggeleder, er det afgørende, at du er udadvendt og kan kommunikere med både entreprenører og forskellige fagspecialister. Du skal kunne håndtere konflikter og løsning heraf på en konstruktiv måde. Det er en fordel med kendskab indenfor offentlig forvaltning, og forståelse for at Banedanmark er en politisk styret virksomhed.
Din nye arbejdsplads er Banedanmarks moderne domicil ved Ringsted station, som huser ca. 350 kolleger. Du vil blive en del af en dynamisk sektion med syv andre kollegaer, hvor sparring, højt humør og godt kollegaskab står i høj kurs. Desuden sætter vi stor pris på tværfagligt samarbejde for at kunne lykkes med vores vision.
Løn
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Sektionschef Chanette Benzner på tlf. +45 21 31 72 63. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej 2, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912716