BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis SQL er dit andet modersmål og du spiser ETL til morgenmad, så har Region Sjælland masser af data, der skal forædles og formidles.
Velkommen til Koncern Digitalisering
Vi tilbyder et vigtigt job, hvor du får mulighed for at udvikle produkter, der sætter Region Sjællands politikere, ledelser og klinikere i stand til at skabe sig overblik og træffe gode beslutninger. Du får nok ikke to dage, der er ens, og du vil kunne kaste dig over både større udviklingsprojekter med masser af samarbejde og mindre opgaver, du selvstændigt løser.
Vi tilbyder en unik adgang til regionens fagsystemer, hvor vi har al den data, du kan drømme om og du får adgang til de nationale registre med sundhedsdata. Du vil også komme i tæt dialog med dem, der skal bruge data for at træffe beslutninger – og derefter få tid til at ’nørde’ med at sætte de bedst mulige løsninger op. Alt sammen skaber mere sundhed for Region Sjællands 850.000 borgere.
Et stærkt fællesskab
Kollegial sparring, planlægning af din egen tid og mulighed for at træffe beslutninger selv er alle faste dele af jobbet. Vi hører til i Ringsted i hjertet af Sjælland. Fra togstationen er der kun 7 minutter på cykel og fra motorvejen er der 2 minutter i bil.
”Der er konstant sparring og altid adgang til hjælp i teamet. Vi vender de faglige spørgsmål og finder de gode løsninger sammen. Og så har vi adgang til vildt meget spændende data, der kan bidrage til bæredygtige og gode beslutninger” Lena, specialkonsulent.
Du bliver en del af Data & Analyse, hvor vi er fem, der arbejder specifikt med Business Intelligence og 20 andre, der er specialiseret i dataanvendelse og dataunderstøttet analyse. I hele Koncern Digitalisering er vi ca. 500 kolleger. Med andre ord har vi digitaliseringsspecialister inden for stort set alt, som du kan trække på og komme på hold med.
Forædler og formidler af data
- Du har arbejdet med Business Intelligence-værktøjer (fx. TARGIT, PowerBI) og kender til mindst et datateknisk kodesprog fra job eller studie (fx SQL, SAS, DAX)
- Du kender til ETL og datamodellering, samt de værktøjer som bruges til dette (fx Pentaho Data Integration, Microsoft Visual Studio)
- Det er vigtigere, hvad du har lavet end hvilken uddannelse du har.
Du passer perfekt ind, hvis du er forretningsorienteret, nysgerrig på at arbejde med sundhedsdata og har lyst til at udvikle dig. Gerne masser af humør og smil også.
Interesseret?
Vi tilbyder en kop kaffe, hvor du kan komme og høre lidt mere om opgaverne og os. Du kan ringe eller sende en sms på 5076 1279 og så finder vi et godt tidspunkt. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, da vi ønsker masser af diversitet hos os.
Du er også velkommen til at sende en ansøgning via linket til højre. Der er ansøgningsfrist d. 7/2 2024 kl. 23.59. Hvis du vil se lidt mere om os som arbejdsplads, så se mere her.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted med en vis mulighed for distancearbejde. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.
Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972067