Har du interesse for jernbane og vil du arbejde i en stor og spændende organisation, hvor du sammen med engagerede kollegaer bidrager til at udvikle og vedligeholde en sikker, effektiv og grøn jernbane? Så er du måske vores nye kollega?
Som ultralydsmåleoperatør i Banedanmarks infrastrukturdivision får du en spændende og alsidig hverdag og en vigtig sikkerhedsrolle på jernbanen. Vi arbejder hovedsageligt på hverdage, men arbejde på lørdage samt søn- og helligdage vil også forekomme. Ligeledes arbejder vi primært i dagtimerne, men har op omkring 30 til 60 dages natarbejde om året.
Dit tjenestested bliver i Ringsted eller Roskilde, men vores arbejdsområde er landsdækkende. Vi transporterer vores måleudstyr i bil, hvorfor det er en forudsætning for stillingen at du har et gyldigt kategori B kørekort (vedlæg gerne kopi ved ansøgningen).
En vigtig rolle for sikkerheden på sporet
Du får en hverdag, hvor måleopgaverne i sporet udføres i samarbejde med gode kolleger, og på Banedanmarks infrastruktur i hele landet. Målingerne udføres med udstyr, specielt konstrueret til ultralydsmåling af jernbaneskinner. Vi måler skinnerne for at sikre at de altid er sikre at køre på. Efterfølgende rapporteres resultater og vurdering i et digitalt rapporteringssystem via tablet/iPad.
Da du løbende skal sætte dig ind i aktuelle aktiviteter med henblik på udvikling, er det vigtigt at du viser initiativ for egen udvikling, samt tager selvstændigt ansvar for dine opgaver. Du får mulighed for at udvikle din egen faglighed med interne kurser indenfor sporteknik og ultralydsmåling generelt. På sigt skal du varetage det sikkerhedsmæssige ansvar for måleteamet.
I perioder kan dine færdigheder og ressourcer blive aktuelle på tværs af forskellige områder, herunder at støtte andre sektioner efter behov. Vi opererer i et omskifteligt arbejdsmiljø, hvor du skal trives med forskelligartede opgaver og muligheden for pludselige deadlines. Som en værdifuld del af vores team forventes det, at du aktivt deltager i at løse situationer og støtter kolleger, når situationen kræver det. Din evne til at bidrage med kreative ideer og finde løsninger vil være værdsat, og du vil forståeligt finde dig selv i en løsningsorienteret tilgang til vores arbejdsopgaver.
Som ultralydsmåleoperatør skal du udføre sikkerhedskvalificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Håndværks- eller jernbaneteknisk uddannet med interessen for at lære nyt
Vi forestiller os at du har en håndværksmæssig uddannelsesbaggrund og har formentlig allerede kendskab til jernbane og vedligehold. Du kan også allerede være uddannet ultralydsmåleoperatør eller SR2-arbejdsleder. Uanset vil du naturligvis modtage en grundig oplæring, hvor du også bliver introduceret for teori.
Som person er du ansvarsfuld og du er entusiastisk omkring, i det daglige, at skulle arbejde tæt sammen med kolleger. Derudover har du motivationen til at tilegne dig den nødvendige viden, ligesom brug af it-udstyr er ligetil for dig. Da vi ofte samarbejder med udenlandske leverandører og bruger instruktioner på engelsk eller tysk, er det desuden relevant at have kendskab til disse sprog.
For at få indblik i Banedanmarks arbejde, kan du se mere her.
Løn
Din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og 3F.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt teamleder Per W. Stryger (23107640) & Erik Bo Goderum (26375674). Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/46bb5a73-ee31-42e7-a29e-15c071fa6319