STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - på ZBC i Ringsted er en treårig ungdomsuddannelse, der tilbyder tre forskellige erhvervsfaglige linjer indenfor Håndværk, IT og Food.
Vi søger snarest muligt en timelærer til vores Værkstedslinje.
Værkstedlinjen arbejder praktisk med forskellige opgaver inden for træ, metal, cykler, motorer ol. Formålet med linjen er at give eleverne et bredt kendskab til brugen af værktøj i en erhvervsfaglig retning, og give dem så mange håndværksmæssige kompetencer som muligt, som kan føre til job eller uddannelse.
Vi er stolte af tilknytningen til de erhvervsfaglige uddannelser på ZBC, da det giver vores elever en unik mulighed for at indgå i et læringsmiljø der udspiller sig på vores eget professionelle værksted, hvilket giver os de bedste muligheder for at understøtte de unges potentialer i forhold til videre uddannelse og beskæftigelse.
Vi har desuden et stærkt fokus på den enkelte elevs personlige og sociale udvikling, og de inddrages derfor også i aktiviteter som øger deres selvbevidsthed, selvstændighed og muligheder for at indgå i meningsfulde fællesskaber.
Med elevernes ønsker og behov i fokus, vil der være gode muligheder for at præge det konkrete indhold af disse aktiviteter. Det vil derfor være en fordel, hvis du med dine særlige kvalifikationer og erfaringer ønsker at varetage og udvikle dette område.
Vi håber, at du kan genkende dig selv i følgende:
- Du har skruet hænderne rigtig på, og kan formentlig bygge og reparere lidt af hvert
- Din uddannelsesbaggrund kan være som tømrer, mekaniker, elektriker, ejendomsservicetekniker eller tilsvarende
- Du har stor interesse i unge med særlige behov og brænder for at støtte deres generelle livsmestring
- Du kan med indlevelse, forståelse og respekt sætte dig ind i de unges liv og særlige forhold
- Du finder glæde ved at lære fra dig og inspirere de unge til at udforske og udfordre sig selv
- Du er i stand til at understøtte en tryg og anerkendende læringssituation med de unge, hvad enten det foregår ved rundsaven, under motorhjelmen eller på en fælles ekskursion ud-af-huset
- Du har blik for de små sejre – og kan tilpasse aktiviteter og delmål til den enkelte unges læringsniveau.
- Du forstår vigtigheden af fysisk aktivitet og vil understøtte idrætsundervisningen.
- Du forstår vigtigheden af de løbende opgaver ifm. UU-samarbejde, praktiksøgning og udarbejdelsen af forløbsplaner
- Du ønsker at indgå i et tæt samarbejde med din kollegaer og i fællesskab tilrettelægge såvel de daglige opgaver som vores samlede STU-tilbud
Det vil være en fordel, hvis du også nærer interesse for aktiviteterne på vores andre erhvervsfaglige linjer.
På STU ZBC Ringsted kan vi tilbyde 8 kollegaer, der alle deler en fast forankring i vores faglige profession og omsorgen for de unge. Vi vægter det gode humør højt og har en munter tone i hverdagen – hvilket er vigtigt, da vi på tværs af de tre linjer har et tæt samarbejde omkring:
- Idræt 2-3 gange om ugen (fx fitness, yoga, halsport, fodbold, floorball, MTB, løb, m.m.)
- Sociale arrangementer på tværs af linjerne (fx klubaftener, besøgsaftener, ekskursioner og studierejser)
- Kontakt til praktiksteder (fx indgåelse, gennemførsel og evaluering af praktikaftaler)
- Netværksarrangementer (fx STU-messer, åbent Hus og besøgsdage)
- Lettere markedsføring via vores egne STU online platforme
- Organisations- og virksomhedsbesøg
- Pædagogiske og faglige dage hvor der samarbejdes omkring udviklingen af vores STU-tilbud
Ansættelse
Ansættelsen er en timelærerstilling, og vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt.
Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted vil være Ahorn Allé 3, 4100 Ringsted.
Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag (Perst.nr. 004-01) med virkning fra 1. januar 2001.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest den 12. maj 2025.
Vi afholder samtaler løbende, men beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Maria Glumby, Uddannelsesleder, på tlf. 25192895, eller på mail: magl@zbc.dk
Søren Blink Rasmussen, Faglærer, på tlf. 25192880, eller på mail: srsm@zbc.dk
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ZBC, Selandia Park, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d4ac97e9-190c-4641-8804-c995c5797dd1