Bliv teamleder og drivkraft i Ringsted Svømmelands fremtidige udvikling

dato

Vil du være med til at forme fremtidens svømmehal i Ringsted?

Efter 27,5 år takker vores nuværende bademester af, og vi søger derfor en ny teamleder, der med nærvær, overblik og stærke ledelsesmæssige evner kan stå i spidsen for den daglige drift og fortsatte udvikling af Ringsted Svømmeland.

Vi leder efter en lyttende, empatisk og tydelig person, der trives i en hverdag med mange forskellige brugergrupper – fra babyer og skoleklasser til voksne motionister, foreninger og vores engagerede medarbejdere. Du er stærk på håndtering af forskellige mennesker, kan agere konstruktivt i pressede situationer og er ikke bleg for at indgå i arbejdet på bassinkanten – også i weekender.

Du kommer til at indgå i Ringsted Sportscentres ledelsesteam på i alt 3 ledere, hvor samarbejdet er kendetegnet ved at være tæt, uformelt og mulighedssøgende. Hos os bliver du en synlig leder, der er tæt på både drift, medarbejdere og gæster – lejlighedsvis også på tværs af virksomheden i sportscentret. Du bliver samtidig en vigtig drivkraft i at udvikle indtægtsgivende aktiviteter og tiltag, der understøtter Ringsted Svømmelands vision om, at flest mulige borgere skal have mulighed for et aktivt og sundt liv.  

Dine primære opgaver

  • Daglig personaleledelse af livreddere og teknikere – med fokus på motivation, trivsel og tydelig kommunikation
  • Planlægning og koordinering af vagtplaner, bemanding og strukturering af opgaver Synlig deltagelse i driften og tilsyn ved bassinkanten
  • Udvikling af nye indtægtsgivende aktiviteter, koncepter og billettyper, der gør Svømmeland attraktivt for endnu flere brugere
  • Bidrage aktivt til modernisering og udvikling af arbejdsgange og daglige rutiner, f.eks. omkring brug af timeafløsere
  • Administrative opgaver inden for daglig drift, budget og indkøb samt yderligere udvikling og heraf integrering af IT-programmer, der smidiggør hverdagen
  • Netværksarbejde og dialog med foreninger, skoler, interne samarbejdspartnere og eksterne fagmiljøer
  • Sikre forsat høj kvalitet i sikkerhed, beredskab, hygiejne og gæsteservice Tilstedeværelse og handlekraftig i kritiske eller særlige situationer – og kontaktbar ved behov – også uden for almindelige arbejdstider
  • Løbende nye arbejdsopgaver i takt med virksomhedens udvikling – også på tværs af virksomheden

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse – gerne i driftsmiljøer
  • Er lyttende, empatisk, tydelig og tillidsvækkende Har stærke kommunikationsevner og kan tale med alle – kolleger, samarbejdspartnere og brugere
  • Er en stærk menneskekender og god til at skabe tryghed og overblik, også når tingene går stærkt Har indsigt i eller interesse for drift af svømmehal, idrætsfaciliteter, teknik eller service
  • Har mod på at spotte nye tendenser og omsætte idéer til konkrete aktiviteter, arrangementer og forbedringer for brugerne
  • Trives med at være synlig og tæt på hverdagen Har en struktureret tilgang til arbejdet og et godt blik for processer, IT-systemer og digitale rutiner
  • Er nysgerrig, udviklingsorienteret og arbejder naturligt samarbejdende – både i eget team og på tværs af organisationen
  • Har (eller er villig til at tage) relevant livredderprøve samt kurser i svømmehalsdrift og sikkerhed

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i et velfungerende Svømmeland med stærke driftstraditioner og stort udviklingspotentiale
  • Mulighed for at sætte et markant præg på både aktiviteter, drift og brugeroplevelser Et tæt og trygt samarbejde med engagerede kolleger, der brænder for huset og brugerne
  • Et arbejdsmiljø præget af faglighed, humor, samarbejde og respekt
  • Løbende kompetenceudvikling – fx kurser i drift, sikkerhed, administration og aktivitetsudvikling En hverdag med variation og meningsfulde opgaver, hvor du gør en forskel for både medarbejdere og brugere
  • Et ledelsesteam hvor vi hjælper hinanden og er fortrolige

Stillingen er fuldtid. Arbejdstiden kan variere og indeholder aften- og weekendvagter.

Om Ringsted Svømmeland

Ringsted Svømmeland er en central del af kommunens idrætsliv og et populært mødested for tusindvis af gæster årligt. Vi lægger vægt på sikkerhed, hygiejne, kvalitet og et stærkt fællesskab – både blandt personalet og hos brugerne. Vi står over for en spændende udvikling, hvor både aktiviteter og faciliteter skal udvikles, og du får en vigtig rolle i denne rejse.

Er du klar til at tage springet?

Send din ansøgning og CV senest søndag den 18. januar 2026.

Rekrutteringsforløb

  • Torsdag den 22. januar 2026 – 1. samtalerunde
  • Besvarelse af personlighedstest
  • Onsdag den 28. januar 2026 – 2. samtalerunde og evt. case
  • Tiltrædelse mandag den 9. marts 2026

Du kan blive bedt om at udlevere referencer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Christian Abildgaard, Overordnet leder, på 2746 7720 (kl. 10-12 på hverdage) eller på e-mail chria@ringsted.dk

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Teglovnsvej, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4eab9271-a9d3-4975-ba13-59e7566f0c5e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet