Bliv teamleder i Ringsteds hjemmepleje og gør en forskel med selvstyrende teams

dato

Hjemmeplejen er i disse år i rivende udvikling, og i Ringsted har vi for et år siden organiseret os i små selvstyrende teams. Det er en kæmpe og ikke mindst spændende kulturændring, vi har gang i, og vi synes selv, at vi er nået rigtig langt.

Da en af vores dygtige teamledere har valgt at gå på pension, søger vi en ny teamleder, som synes, at det, at arbejde med mindre teams, er vejen frem, samt synes det er spændende at implementere nye tiltag. Du skal også vægte nærværende ledelse, det gode arbejdsmiljø og høj faglighed højt, og du skal ikke være bange for at tænke nyt og indgå i diverse projekter. Kan du sætte hak ved dette, skal du læse videre.

Vi søger en teamleder i gruppe Syd, som består af en tværfaglig dagvagtsgruppe med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, samt en aftenvagtsgruppe bestående af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Gruppe Syd er inddelt i 2 mindre teams, som kører centralt i Ringsted samt på land. I gruppen er der tilknyttet en koordinator, hvis primære opgave er at sikre, at alle visiterede ydelser lægges korrekt i de 2 teams, samt understøtte medarbejderne i den daglige planlægning, som medarbejderne selv er ansvarlige for.

Gruppe Syd er en gruppe i god udvikling, der arbejder målrettet med teams-tanken.

Desuden har grupperne tilknyttet faste visitatorer og rehabiliteringsterapeuter, der fungerer som en naturlig del af samarbejdet omkring vores borgere.

Du vil indgå i et lederteam på i alt 5 teamledere og øverste leder for hjemmeplejen, som alle tager ansvar for ledelse, kvalitetssikring, høj faglighed samt høj trivsel i såvel grupperne som i ledelsesteamet. Der vil være rig mulighed for at være med til at påvirke retningen for hjemmeplejen.

Vi søger en teamleder med sundhedsfaglig baggrund med ledelseserfaring og også rigtig gerne ledelseserfaring fra hjemmeplejen. Du skal som minimum have en lederuddannelse på diplom-niveau.

Vi forventer, at du er lydhør og handlekraftig i hverdagen i et åbent, tillidsfuldt og inddragende samarbejde med medarbejdere, borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Du skal have lyst til et job med stor selvstændighed, og du skal kunne evne, sammen med medarbejderne, at træffe hurtige beslutninger baseret på din erfaring i forhold til at få driften til at køre let og smertefrit.

Desuden er det en fordel hvis du ud over de nævnte kvalifikationer har humor og let til smil.

Du kan se stillingsbeskrivelsen her.

Kan du se dig selv i ovenstående, og har det vakt din interesse, vil det glæde os at modtage din ansøgning. Du er velkommen til at kontakte Leder af hjemmeplejen, Camilla Hove Lund, på tlf.: 23827870, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelsesproces vil være som følger:

  • Ansøgningsfrist d. 19/1-25.

  • 1. samtale d. 22/1-25.
    Ansøgere der går videre til 2. ansættelsesrunde vil blive bedt om at udfylde en personlighedstest.

  • 2. samtale d. 29/1-25. 

Løn og ansættelses vilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Det er en del af Ringsted kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dans og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Amtstue Alle, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a6881502-8af2-4769-9932-8d67ff45da64

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet