Har du erfaring med ledelse og trives med at finde løsninger i en kompleks, tværfaglig organisation? Vil du være med til at sikre den daglige drift i en organisation, der gør en reel forskel for soldater, veteraner og deres pårørende?Kan du se dig selv, som en del af det fundament, der støtter soldater, veteraner og deres pårørende?
Hvis du kan svare ja, så opfordrer vi dig til at søge stillingen og være med til at udvikle Veterancentrets opgaveløsning og veteranindsats.
Om os
Drift- og Støtteelementet består af seks medarbejdere og en sektionsleder. Vi understøtter Veterancentrets tværfaglige indsats gennem en bred vifte af drifts- og forvaltningsopgaver. Vores team rummer både civile og militære ansatte med forskellige fagligheder.
Vi lægger vægt på samarbejde, faglighed og en arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden.
Veterancentret har det samlede ansvar for at forebygge, behandle, støtte og følge op på de soldater, der udsendes i internationale missioner og anerkende deres indsats. Geografisk er vi fordelt på syv tjenestesteder rundt om i Danmark.
Hovedsædet ligger på den smukke gamle kaserne i Ringsted, som også vil være din faste arbejdsplads.
Om stillingen
Som sektionsleder får du ansvar for:
- Personaleledelse af seks medarbejdere med forskellige administrative funktioner (fx reception, indkøb, arbejdstid, sikkerhed)
- Egne drifts- og koordineringsopgaver
- Samarbejde med øvrige enheder i Veterancentret og myndigheder i Forsvaret
- Udvikling af arbejdsgange og løsninger, der styrker vores understøttelse af kerneopgaven
Du skal balancere din ledelsesopgave i forhold til at skabe rammerne, så dine seks medarbejdere kan løse deres opgaver, samtidigt med, at du selv løfter dine egne opgaver ved siden af din ledelsesrolle. Du skal motiveres af at skabe løsninger og inddrage relevante samarbejdsparter, når uforudsete opgaver melder sig.
Dine arbejdsområder vil bl.a. omfatte etablissementsforhold på de tjenestesteder rundt om i Danmark, hvor Veterancentret har domicil. Du får en bred kontaktflade til andre myndigheder i Forsvaret, hvor dine stærke relationelle og samarbejdskompetencer skal sættes i spil.
I din hverdag vil du få et tæt samarbejde med resten af Veterancentret, der omfatter en militærpsykologisk afdeling, en afdeling for rådgivning og rehabilitering samt et videncenter. I Veterancentret vil du opleve, at vi samarbejder om opgaverne og bruger hinanden aktivt. Du vil blive en del af et tværgående ledelsesteam og være med til at udvikle og koordinere Veterancentrets opgaveløsning.
Om dig
Du kan være chefsergent med ledelseserfaring fra Forsvaret eller civil med en relevant administrativ og ledelsesmæssig baggrund.
Vi forventer, at du:
- Har stærke samarbejdsevner og arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø
- Trives med at skabe overblik i komplekse situationer og sikre fremdrift
- Er struktureret, selvkørende og god til at prioritere
- Kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt
- Er nysgerrig og udviklingsorienteret – og bidrager til det gode kollegiale fællesskab
Herudover forventer vi, at du:
- Har gode samarbejdsevner og sætter en ære i at skabe et godt arbejdsmiljø, der kan fremme gode personlige og faglige relationer internt såvel som på tværs af samarbejdspartnere.
- Kan skabe klarhed for dine medarbejdere, når kompleksiteten er høj, kan prioritere, når opgaverne er mange og kan skabe fremdrift, selv når belastningen er høj.
- Er engageret, målrettet og trives med en afvekslende og til tider travl hverdag med forskelligartede opgaver, der veksler mellem at være af koordinerende til udførende karakter.
- Arbejder struktureret og kan eksekvere hurtigt på opgaver.
Hvis du ønsker at deltage i en meningsfuld arbejdsplads, hvor dine ledelsesevner og din evne til at hjælpe andre med deres opgaver kan komme i spil, vil vi gerne høre fra dig!
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op som militær og civil.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ringsted.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Jannik Taanum Andersen på telefon 7216 3202.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er den 4. august 2025, og stillingen er til besættelse 1. september 2025.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Veterancentret
Veterancentret er forankret i Personelkommandoen og står for en systematisk indsats rettet mod alle veteraner og pårørende før, under og efter udsendelse. Ud over de forebyggende indsatser har alle veteraner og pårørende adgang til tværfaglig støtte fra socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere, opsøgende rådgivere, familierådgivere og psykologer, hvis behovet er relateret til udsendelse. Vi samarbejder med myndigheder, virksomheder og frivillige foreninger, der er i kontakt med vores veteraner. Opgaverne omfatter bl.a. forskning og formidling af viden om veteraner og deres forhold, socialområdet, rehabiliteringsområdet, det militærpsykologiske område, klinisk behandling og koordination af veteranområdets initiativer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Veterancentret ved Ringsted Kaserne, Garnisionen, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ca74c285-f5c7-4886-9921-255f1675430e