Bliv morgenåbner i et kreativt og omsorgsfuldt børnehus

dato

Bengerds Børnehus søger morgenåbner ugens 4 første dage. Er du morgenglad, imødekommende, kærlig og omsorgsfuld? Så er det lige dig, der skal sige godmorgen til vores vuggestuebørn, og give dem en god start på dagen.

Bengerds Børnehus er en 0 – 6 års institution, med plads til 96 børn, opdelt i 4 aldersopdelte børnegrupper, tilknyttet hver deres pædagogiske team. Vi er eftertragtede, og børnehuset rummer og giver rigtig god plads til mangfoldige kreative aktiviteter og udfoldelsesmuligheder, såvel inde som ude. Vi lægger vægt på at børnelivet er aktivt og kreativt, at børnene kan fordybe sig i kulturelle- og kunstneriske udfoldelser på alle mulige måder, såvel i hverdagen som i forbindelse med tematiserede projekter.

Er du varm og omsorgsfuld? Glad og livlig og nyder du, at der er højt til loftet, og får du energi af at være en del af et stærkt og målrettet pædagogisk team, så er det dig vi mangler til at blive en del af det gode børneliv. Vi ønsker, at alle børn og forældre dagligt mødes af en kendt og tryg omsorgsperson. Vi tilbyder nu muligheden for, at du som fast morgenåbner, kan være med til at sikre at alle vuggestuebørn får en tryg og rolig start på deres dag i Bengerds Børnehus.

Vores ønsker til dig

  • Du har pædagogisk erfaring og gerne grunduddannelsen, er faglig og professionel kompetent 
  • Du er kærlig og omsorgsfuld
  • Du ser barnets behov for omsorg og tryghed i modtagelse og afsked
  • Du bevarer nærværet i en travl morgenstund
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du kan samarbejde med børn, forældre, kolleger og øvrige samarbejdspartnere

Om os

Vi er en engageret og dynamisk arbejdsplads med fælles værdier, veldefinerede pædagogiske lærerplaner og pædagogiske udviklingsplaner. Vi har konstant fokus på børnenes læringsmiljø, og et kontinuerligt blik på kvalitetsudviklingen af vores børnehus. Vi vil gerne hinanden og vores samarbejde og vores fælles arbejdsplads, Vi tager alle fagligt og personligt ansvar, vi er kritisk refleksive over egen og andres pædagogiske arbejde og vi udøver indflydelse og forpligtiger os til at biddrage til trivsel og udvikling.

 Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

Timetal efter aftale. Ansættelse pr. 1. januar 2025.

Ansøgningsfrist d. 4. december 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Bengerds Alle, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156068

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet