Er du den der kan hjælpe Ringsted kommune sikkert gennem de mange omstillingsprojekter? Kan du arbejde både med mennesker, organisation og teknik? Er du samtidig nysgerrig og engageret i forhold til at forny og gentænke kommunens IT-landskab i takt med den teknologiske udvikling? Så er en af disse stillinger måske noget for dig!
Om jobbet
Ringsted Kommune søger per 1. oktober 2025 eller snarest muligt to IT-projektledere; en fast it-projektleder med fokus på organisatorisk implementering, og en midlertidig projektleder til et ét-årigt projekt vedr. webtilgængelighed. Den faste IT-projektlederstilling vil det første år bl.a. indeholde et stort telefoniprojekt med kobling til ny AI-drevet voicebot-funktion og derudover et sikkerhedsprojekt med fokus på implementering af både organisatoriske og tekniske sikkerhedstiltag (NIS2-implementering) i vores IT-landskab, der bredt understøtter kommunens mange borgerrettede services.
Stillingerne er placeret i Digitaliseringsteamet i Staben for Digitalisering, Jura og Kommunikation, der understøtter hele Ringsted Kommune. Digitaliseringsteamet arbejder med it-anskaffelser, it-systemimplementeringer, og arbejder bredt med at bringe teknologi i spil og forhold til gentænkning af arbejdsgange i den kommunale drift. Du vil spille en væsentlige rolle i et udvalg af kommunens mange løbende omstillingsprojekter, samt være ansvarlig for få vigtige tilbagevendende opgaver i forhold til at vedligeholde overblik over kommunens mange it-systemer og digitaliseringsprojekter.
Dine opgaver som IT-projektleder (fast stilling):
- Du vil være projektleder på skiftende IT-implementeringsprojekter, i tæt samarbejde med fagpersoner og IT-drift. Du vil starte med et telefoni-projekt, samt et sikkerhedsprojekt
- Du vil arbejde med at facilitere forløbet omkring gode IT-afskaffelser i tæt samarbejde med Ringsted Kommunes Sikkerhedsforum, kolleger i IT, Jura og Indkøb, samt fagpersoner fra Ringsted Kommunes øvrige centre og stabe
- Du vil arbejde som digitaliseringskonsulent i forhold til at støtte faglige ledere og medarbejdere med at få øje på potentialer i at indtænke teknologiske løsninger til gentænkning eller understøttelse af fagcentrets arbejdsgange
- Du vil indgå i de daglige tilbagevendende opgaver i digitaliseringsteamet – vedr. understøttelse af it-anskaffelser, og overblik over it-systemer og digitaliseringsprojekter
Dine opgaver som projektleder til webtilgængelighedsprojekt (1-årig stilling):
- Du vil være projektleder på et større projekt vedr. implementering af webtilgængelighedsforordningen. Webtilgængelighed handler om, at alle borgere uanset handicap eller funktionsnedsættelse kan benytte myndigheders og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer og deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. I projektet vil du planlægge implementeringen i Ringsted Kommune og gennemføre workshops med alle fagcentre i forhold til at få gennemført implementeringen
- Du vil deltage i mindre projektopgaver på andre IT- og Digitaliseringsprojekter i ansættelsesperioden
Stillingen som projektleder til webtilgængelighedsprojekt er et begivenhedsbestemt vikariat pga. orlov.
Hvem er du
- Har relevant uddannelse og/eller erfaring. Erfaring med digitaliseringsarbejde i en kommune eller anden politisk styret organisation er en fordel
- Erfaring med it-projektledelse og herunder organisatorisk implementering er en fordel
- Er løsningsorienteret – og har øje for brugernes perspektiv
- Er god til at samarbejde på tværs af organisationen og tænker i helhedsorienterede løsninger
- Kan strukturere og foretage en løbende prioritering af arbejdsopgaver i en travl hverdag
- Bidrager til gode kollegiale relationer
- Er nysgerrig og brænder for at udforske de muligheder, som den teknologiske udvikling bringer med sig
Afdeling
Digitaliseringsteamet er placeret i Staben for Digitalisering, Jura og Kommunikation, og består af to organisations/digitaliserings-konsulenter, to RPA-udviklere, en dataanalytiker, samt to-tre it-projektledere, hvoraf de opslåede stillinger er iblandt dem. Du vil referere til Stabschefen og være en del af Digitaliserings-teamet.
Ringsted kommune indgår i Digitaliseringsforeningen Sjælland (DIGIT), som består af 9 sjællandske kommuner, der samarbejder om konkrete projekter indenfor bl.a. fælleskommunal infrastruktur, informationssikkerhed, RPA, brugerstyring og udbud af fagsystemer. Foruden DIGIT vil der også være andre samarbejdsfora, som har en stor betydning for udviklingen.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig hverdag og et job med mening
- Flekstid og en fleksibel daglig ledelse
- Indflydelse på strategisk arbejde med at gentænke arbejdsgange på Ringsted Kommunes mange fagområder gennem brug af ny teknologi
- Gode kolleger og et positivt og uformelt arbejdsmiljø
- Kaffe og frugtordning, en halv times betalt motionstid om ugen, en meget aktiv personaleklub og en feriefond, der tilbyder adgang til fem attraktive feriehuse i Danmark.
Ansættelsesforløb
Deadline for ansøgningen er den 12. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført onsdag og fredag i uge 34, 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte teamleder Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe på telefon 40762629 eller e-mail magda@ringsted.dk
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Digitalisering, Jura og Kommunikation, Sct. Bendtsgade, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e61d2be3-35a0-4169-b09d-713b135570d7