Bliv fastholdelseskonsulent og gør en forskel i et ambitiøst team i Ringsted Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst team, der arbejder med borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet? Så skal du søge stillingen som fastholdelseskonsulent hos sygedagpenge i Arbejdsmarkeds- og Ungecenter, Ringsted Kommune.

Vi har stort fokus på tidlig indsats for sygemeldte. Vi inddrager arbejdsgiver fra start af sygemeldingen og afholder rundbordsmøder med arbejdsgivere. Dette kræver, at du er robust og har evner og lyst til at motivere sygdomsramte borgere og understøtte deres fastholdelse på arbejdsmarkedet – og gå i dialog med arbejdsgiver for optrapningsplan.

Vi ønsker at ansætte en kollega, der har skarpt beskæftigelsesfokus, en struktureret tilgang og faglige kompetencer, der brænder for at lykkes med kerneopgaven i beskæftigelsesindsatsen – at støtte borgerne i at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Om jobbet

Der er i stillingen mulighed for at arbejde med både sygedagpengesager og jobafklaringssager.

I praksis får du ansvaret for opfølgning på såvel nye som længerevarende sygedagpengesager og jobafklaringsforløb.

Dine opgaver:

  • Du står for afholdelse af rundbordsmøder med borger og arbejdsgiver, og at iværksætte den aktive indsats i et sygedagpengeforløb
  • Du træffer afgørelserne jævnfør lov om sygedagpenge og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  • Myndighedsudøvelse herunder vurdering af ret til sygedagpenge § 7 vedrørende uarbejdsdygtighed (kerneopgaven)
  • Derudover også myndighedsudøvelse jf. evt. overgang til jobafklaringsforløb jf. sygedagpengelovens § 24/27 stk. 1 nr. 1-7
  • Genvurdere klager over egne afgørelser
  • Tæt samarbejde med bl.a. psykiatrien, læger, sundhedsområdet, a-kasser og de faglige organisationer
  • Journalisering, indhentelse af dokumentation, lægeoplysninger, iværksættelse af virksomhedsrettede indsatser m.m.
  • Forberedelse af sager til møder i Rehabiliteringsteamet forud for indstilling til, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension
  • Vi arbejder i Fasit, Mediconnect, NFS Sundhed, EG sundhed, KY, KSD, Outlook, SAPA Overblik, Schultz Kommunekoncept og det er en fordel hvis du har kendskab til disse systemer 

Hvem er du

Du bliver en del af et team med højt socialt og fagligt engagement og med en klar overbevisning om, at høj trivsel og stærke faglige resultater går hånd i hånd. Du skal derfor gerne kunne sætte flueben ved følgende træk:

  • Gerne kommer med erfaring fra sygedagpengeområdet eller andet myndighedsarbejde i Jobcenter regi
  • Har indsigt i arbejdet på beskæftigelsesområdet samt kendskab til arbejdsmarkedsforhold
  • Trives i en hverdag med deadlines
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt i opgaveudførelsen og har flair for at koordinere og planlægge
  • Kan omsætte lovgivningens krav og muligheder til resultater
  • Trives i myndighedsrollen
  • Har gode samarbejdsevner og relationskompetencer
  • Er lyttende og forstående og formår at stille realistiske og udviklende krav til borgeren
  • Er tydelig og inddragende i din tilgang til borgeren
  • Formår at bevare overblikket og samtidig formår at sikre flow og fremdrift i borgerens forløb
  • Er stærk i din skriftlige dokumentation, da du står for udarbejdelse af rehabiliterings-planer og dokumentationen i sagerne.
  • Du har kørekort B

Derudover forestiller vi os:

  • Du har en uddannelsesbaggrund som socialformidler, socialrådgiver eller anden relevant uddannelse
  • Du har erfaring og er lovmæssigt opdateret
  • Du har erfaring med aktiv opfølgning på indstilling fra Rehabiliteringsteam, samt indsatsplanen

Afdeling

Sygedagpengeteamet består af 15 sagsbehandlere, 3 ydelsessagsbehandlere og faglig koordinator. Vi har 2 virksomhedskonsulenter tilknyttet samt 2 studentermedhjælpere.

Vi vægter arbejdsmiljøet højt, og hvor både medarbejdere og ledelse løbende har fokus på at udvikle og forbedre vores faglige metoder. Vores faglighed er i konstant udvikling og vægtes højt blandt andet med fælles faglige ugentlige møder, hvor der er plads til god faglig sparring og debat.

Vi tilbyder

  • Supervision samt løbende faglig sparring
  • Flextid
  • En aktiv personaleklub
  • Massagestol, kaffe, te og frugtordning
  • Fleksibel fredag

Der afholdes ansættelsessamtaler den 30.10.2024. 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Nørregade, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122458

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet