Har du solid erfaring fra IT-branchen – eksempelvis inden for programmering eller infrastruktur – og har du lyst til at bruge din faglighed til at gøre den næste generation af IT-fagfolk dygtigere?
På ZBC i Ringsted søger vi en engageret faglærer til en fast stilling på vores Data/IT-uddannelser. Vi leder efter dig, der har en stærk IT-faglig baggrund og lyst til at bringe din viden og praktiske erfaring videre til vores elever.
Du bliver en del af et fagligt team og kommer til at undervise på tværs af Data/IT-uddannelsen – fra grundforløb til hovedforløb. Vi har særligt brug for kompetencer inden for programmering og infrastruktur, men din samlede faglige profil og erfaring er vigtig for os.
Om jobbet
Som faglærer bringer du din erfaring fra IT-branchen direkte ind i undervisningen og gør den konkret, relevant og praksisnær for eleverne. Du får ikke alene mulighed for at undervise i dit fag. Du bliver en del af et fast fagligt miljø, hvor du sammen med kolleger får mulighed for at præge undervisningen og udviklingen af Data/IT-uddannelserne på ZBC.
Undervisningen kan blandt andet være inden for programmering, f.eks. scriptsprog og IoT, og inden for infrastruktur kunne det være netværk, servere, Microsoft- og Linux-miljøer, og virtualisering.
Vi forventer ikke, at du er specialist i det hele. Det vigtigste er, at du har en stærk faglighed og solid praktisk erfaring inden for ét eller flere af områderne – og lyst til at omsætte din erfaring til god undervisning.
Som fast faglærer bliver du samtidig en del af arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre, at vores undervisning følger med den teknologiske udvikling og de kompetencer, virksomhederne efterspørger.
Hvem er du?
Du har en relevant faglig baggrund og erfaring fra IT-branchen, med minimum 5 års relevant erhvervserfaring. Måske arbejder du, eller har du arbejdet som datatekniker, softwareudvikler, programmør, systemadministrator, netværkstekniker, IT-konsulent, IT-supporter eller inden for et andet relevant IT-område.
Du er fagligt stærk og nysgerrig på dit fag. Samtidig har du lyst til at lære fra dig og kan se dig selv formidle tekniske problemstillinger, så de bliver forståelige og anvendelige for elever med forskellige faglige forudsætninger.
Du trives med mennesker og har lyst til både at udfordre og støtte unge og voksne i deres faglige udvikling. Og så har du lyst til at blive en aktiv del af et team, hvor vi samarbejder om undervisning, elever og den fortsatte udvikling af vores uddannelser.
Du behøver ikke at have undervisningserfaring. Har du den rette faglighed og lysten til at dele den med andre, hjælper vi dig godt ind i rollen som faglærer. Din erfaring fra branchen er vigtig for os – det pædagogiske bygger vi videre på sammen med dig.
Hvis du har gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau og har almene kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, er det et plus, men det er ikke et krav. I så fald sørger vi for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en underviser.
Vi tilbyder
Et tilpasset onboarding-forløb med gode kolleger, der altid er klar med en hjælpende hånd og sparring, på en hyggelig og social arbejdsplads, med et fagligt miljø fyldt med IT-eksperter inden for mange forskellige fagområder.
Du bliver en del af et selvorganiserende team, hvor teamet har stor indflydelse på opgaver og planlægning.
På ZBC i Ringsted har vi 150 elever og ca. 25 medarbejdere på IT-uddannelserne, så vi er ikke større end, at ”alle kender alle”. Det giver et godt og trygt arbejds- og undervisningsmiljø. Skolen har gode trafikforbindelser til hovedstaden og det meste af det øvrige Sjælland.
Ansættelse
Der er tale om en fast stilling på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen 1. november 2026, eller snarest muligt.
Ansættelsesområdet er ZBC, og du vil som udgangspunkt have tjenestested på Ahorn Allé 3-5, 4100 Ringsted.
Ansættelsen finder sted på tjenestemandslignende vilkår, hvilket bl.a. indebærer en pensionsordning på 18%.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Fortæl os gerne, hvilke områder inden for Data/IT du særligt kan bidrage med – eksempelvis programmering eller infrastruktur – og hvad der motiverer dig til at bringe din erfaring fra IT-branchen ind i undervisningen.
Vi skal have din ansøgning senest den 17. september 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ved besættelsen af stillingen lægger vi alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Områdeleder Mikkel Steenberg, ✉️ mste@zbc.dk ☎ +45 29 62 76 77
Hvem er vi
Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.
Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.
Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ZBC, Ahorn Alle, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e5865908-5620-4cc9-9011-5d0b17df9ac4