Plejecenter Solbakken ligger centralt i Ringsted. Centret består af 8 huse, hvoraf de tre er skærmede enheder til mennesker med demens.
Det er i de 3 Demenshuse, vi søger nye kolleger.
I Demenshusene gør vi os umage for at skabe det bedst mulige liv for beboerne. Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg, i en meget foranderlig og kreativ hverdag, hvor vi som personale hele tiden tilpasser os beboernes behov og ønsker. Det betyder også, at vi som personale rokerer i husene, så vi hele tiden sikre os de rette kompetencer samt ressourcer i det enkelte hus. Udover det sikrer det, at beboerne kender alle vores ansigter. Vi tror på, at aktiviteter sammen med gode, trygge relationer, er det gode levede liv.
Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter, social – og sundhedshjælpere, én sygeplejerske, samt ufaglærte vikarer med forskellig baggrund.
SSH´erne og SSA´erne har forskellige opgaver og ansvarsområder jf. deres uddannelser, men vi er alle sammen om at skabe det gode liv for vores beboere og om at få husene til at fungere i det daglige.
Da husene er bofællesskaber, har vi, udover plejeopgaver, også praktiske opgaver som at ordne køkken før/efter måltider, tømme affald, ordne vasketøj samt tilberede og servere måltider. Vi spiser sammen med beboerne.
Vi afholder borgerkonferencer på tværs af vagthold med Sundhedsstyrelsens Værdighedsværktøjer som referenceramme, herunder anvender vi en drejebog for at sikre systematik i konferencerne, som vi laver pædagogiske handleplaner ud fra.
For at sikre tidlig opsporing af sygdom og adfærdsændringer hos vores beboere arbejder vi dagligt med triagering i alle vagthold.
Vi anvender Nexus FSIII som dokumentationsredskab, MyMedCars med kliniske instrukser og skal i 2026 til at arbejde med MySkills ift. afholdelse af MUS/personlig kompetenceudvikling.
Vi er uddannelsesinstitution, og modtager SOSU-elever og sygeplejestuderende. Elevopgaven har vi alle et fælles ansvar for at løfte, og mange af medarbejderne er uddannede vejledere.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads og ledelse der arbejder meget aktivt med vores psykiske arbejdsmiljø
- En arbejdsplads hvor vi taler med hinanden i stedet for om hinanden
- Et spændende speciale der stiller høje krav til vores faglighed, men hvor man udvikler sig personligt
- Dygtige, hjælpsomme, søde, omsorgsfulde kolleger og ledelse der vil os
- En god introduktion med fast mentor tilknyttet, samt tæt opfølgning med teamleder
Vi forventer at du:
- Har særlig interesse i og forståelse for at arbejde med mennesker der har svære kognitive udfordringer
- Har situationsfornemmelse og kan ”bevare roen ved uro”.
- Vil vores beboere, og ser mennesket bag sygdommen
- Er mødestabil og kommer med et smil og en ro over dig
- Er en ansvarsfuld og hjælpsom kollega
- Kommunikerer anerkendende og åbent.
Flere oplysninger:
Stillingen er på 28-37 timer pr. uge, med weekendvagt hver anden uge i ulige uger.
Ansættelse d. 1. marts 2026.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kristina Enggaard på tlf. 23 27 02 35.
Ansøgningsfrist d. 25/1-26. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 5.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Ole Hansens Vej, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1374fc7d-6482-4e24-81a7-f57ca576c080