BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med beredskab, herunder kriseledelse og risikostyring? Hvis du motiveres af at gøre en forskel ved at sikre et resilient regionalt beredskab for vores næsten 20.000 ansatte, så de kan fortsætte deres arbejde for vores 850.000 borgere, har du nu muligheden for at blive en af vores nye beredskabskonsulenter.
Bliv en del af Regional Beredskabsudvikling og -Støtte
Som noget nyt får Region Sjælland en helt ny beredskabsfunktion, kaldet Regional Beredskabsudvikling og -Støtte (ReBUS). Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du skal bidrage til at skabe en robust beredskabskultur i hele regionen. Funktionen er en del af Koncern Digitalisering, og vi har en vigtig opgave i at gå forrest og inspirere til, at beredskabet bliver prioriteret højt i hele regionen.
Du skal blandt andet medvirke til at udvikle analyser af praksisnære risici, der kan påvirke Region Sjælland. Du skal også arbejde med at udvikle, støtte, implementere og evaluere regional krisestyring, og sikre sammenhæng mellem beredskabet og krisestyring.
Yderligere opgaver inkluderer støtte og rådgivning til virksomhedsområder i beredskabs- og krisestyringsopgaver, støtte til beredskabschefen, bidrag til materiale til regionale beredskabsmøder, og deltagelse i udviklingsprojekter og workshops, der understøtter regionens fremtidige beredskab.
Kollegial sparring og stor beslutningskraft
Du bliver en del af enheden Compliance, hvor du tilknyttes et team, hvor vi lige nu er i gang med at sætte holdet. Du skal derfor være med til bidrage til udviklingen og styrkelsen af teamet, hvor du vil opleve, at kollegial sparring og stor beslutningskraft er faste dele af jobbet. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi bl.a. arbejder på at være modige og prøve nye ting af.
Din kommende kollega Magnus fortæller: ”Jeg ser frem til at få en kollega, der kan være med til at bidrage til vores spændende regionale beredskabsarbejde. For mig er det meget vigtigt, at den nye enhed arbejder både på strategisk og operationelt niveau, og at vi møder vores regionale kolleger i øjenhøjde og kommunikere den beredskabsfaglige opgave på en konstruktiv måde med fokus på at skabe udvikling"
Erfaring med beredskab og gode samarbejdsevner
- Du har erfaring med beredskab – gerne med relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som Katastrofe- og Risikomanager
- Du har gerne erfaring med en eller flere af følgende; udarbejdelse af beredskabsplaner, beredskabsstrategier, risiko- og sårbarhedsvurderinger, sikkerhedsgennemgange og krisestyringsøvelser
- Du arbejder metodisk, analytisk og systematisk, og du har evnen til at forudse udfordringer
- Du har gode samarbejdsevner, og kan navigere i et komplekst miljø
- Du har evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret, også når der er travlt.
Vi giver kaffe!
Kan du genkende dig selv i ovenstående krav, så giver vi gerne en kop kaffe. Skriv eller ring til Chefkonsulent Magnus Gade Christiansen på tlf. 60 68 82 34, så finder vi et tidspunkt, der passer dig. Du er også velkommen til at sende os dit CV og en kort ansøgning senest den 18. juni 2024. Vi forventer at afholde løbende samtaler, og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt eller den 1. september 2024. Læs mere om os som arbejdsplads.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted.
Hvis du har spørgsmål til selve indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Magnus Gade Christiansen på mail magch@regionsjaelland.dk eller tlf. 60 68 82 34.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores mål er klart og ambitiøst. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.
Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057710