Da vi har fået flere børn i SFO, og da en af vores dygtige pædagoger er blevet børnehaveklasseleder, mangler vi to pædagoger. Er du klar til at blive en del af en fantastisk SFO, hvor glade børn dagligt nyder vores tilbud og det tætte samarbejde med undervisningsdelen? Så er dette job måske noget for dig!
Vi søger to pædagoger, der er relationsstærke og med mange kompetencer inden for det pædagogiske felt. I er velkomne, uanset om I er nyuddannede. Måske er I to, der kender hinanden i forvejen og gerne vil arbejde sammen et nyt sted. Du har erfaring og viden om børns trivsel og udvikling, og kan skabe tydelige rammer om de aktiviteter du planlægger.
Om jobbet:
- Vi søger to pædagoger, som primært skal arbejde i SFO1 på afdeling Asgård med børn fra 0. - 2. klasse.
- Vi har dejlige udeområder, hvor børnene elsker at lege, spille bold, lave bål og være sammen med glade voksne.
Vi tilbyder:
- En SFO med plads til forskellighed, hvor vi fokuserer på det enkelte barns behov.
- En arbejdsplads, hvor relationen mellem voksen og barn er i centrum for vores pædagogiske arbejde.
- Fokus på børnenes relationer på tværs af klasser og årgange.
- En præstationsfrigørende pædagogik, hvor børnenes ønsker, interesser og behov er i fokus.
Vi forventer:
- At du inspirerer, udfordrer, motiverer og støtter børnene i at deltage i forskellige aktiviteter både ude og inde.
- At du også vil have timer i undervisningen, da vi vægter en helhed i børnenes dagligdag på skolen.
Vi vil meget gerne vise og fortælle om vores SFO og skole, så kontakt afdelingsleder Lise-Lotte Ganzhorn på tlf.: 2168 0863 for yderligere information og for at aftale et besøg.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Ansøgningsfrist onsdag den 17. juni 2026.
Samtaler afholdes løbende, efterhånden som vi modtager ansøgninger.
Ansættelse senest den 1. august 2026, men gerne før.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Der bliver indhentet børne- og straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Smålodsvej, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c14efa06-9d94-41d4-9db0-68ab6be4980d