Har du lyst til at være en del af et stærkt, dynamisk team, hvor der indgår ansvar, engagement og høj faglighed med godt humør? Så vil vi se frem til at høre fra dig.
Marinehjemmeværnet søger en ny administrativ medarbejder i flotillesektionen med fokus på fakturering, udlæg til frivillige og arbejdstidsadministration.
Om os
Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med Søværnet en række opgaver inden for farvandsovervågning, bevogtning, søredning og havmiljøbeskyttelse. Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommunerne deltager vi også i løsningen af en række samfundsopgaver.
Vi dækker hele Danmark og er ansvarlige for at opstille, uddanne og træne ca. 2.200 aktive frivillige marinere, der udgør den operative spydspids af Marinehjemmeværnets operative indsættelsesberedskab. I disse år skærpes Marinehjemmeværnets militære profil, således at de frivilligt ledede, operative kapaciteter kan udnyttes fuldt ud i rammen af planerne for forsvaret af Danmark.
Vi er 38 dedikerede civile og militære medarbejdere, der med udgangspunkt fra kontorerne i Ringsted og Brabrand støtter op om de frivilliges mange aktiviteter ude ved de lokale flotiller og ombord på Marinehjemmeværnets fartøjer og øvrige enheder. Vi arbejder i en uformel kultur med mange varierede opgaver, hvor hverdagen tit kan være travl og uforudsigelig.
Vi sætter medarbejdernes trivsel og udvikling højt, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. Tjenesten i Marinehjemmeværnet er ganske særlig, idet vi arbejder for en ulønnet, frivillig styrke, der drives og motiveres mere af lyst end af pligt.
Tjenesten er dermed særligt udfordrende og udviklende på det ledelsesmæssige og menneskelige plan. Vi sætter selvstændighed, ansvar og frihed til at virke højt på dagsordenen. Dagligdagen i staben er præget af en fri og uformel omgangstone.
Marinehjemmeværnets Flotillesektion står for den primære administrative støtte til de frivillige marinere i flotillerne i forhold til opgaver såsom struktur- og personaleadministration, kursus- og uddannelsesvirke, meritering, økonomiforvaltning m.v.
Flotillesektionen varetager i den sammenhæng koordinationen og sagsbehandlingen med Hjemmeværnsskolen og Søværnets skoler omkring uddannelse til de frivillige marinere og med Personelkommandoen, Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og Hjemmeværnskommandoen i forhold til øvrige administrative opgaver.
Flotillesektionen har et tæt samarbejde med vores frivillige marinere, som naturligt inddrages i opgaveløsningen.
Om stillingen
Som overassistent i Flotillesektionen indgår du i en sektion med både militære og civile kolleger. I det daglige arbejde vil du, i tæt samarbejde med en kollega, få ansvaret for fakturering, behandling af udlæg til frivillige og administration af arbejdstid for fastansatte i staben, herunder eksempelvis:
- Oprettelse af indkøbsrekvisitioner
- Varemodtage indkøbsordrer
- Artskontering af faktura
- Behandling af tabt arbejdsfortjeneste og andre lønlignende ydelser til frivillige
- Kontrol af rejser og udlæg
- Godkendelse af rejsebestillinger og rejseafregninger på hjv.dk
- Vejledning af frivillige underafdelinger inden for eget arbejdsområde
- Planlægning og kontrol af arbejdstid, samt udbetaling af lønlignende ydelser for fastansatte
- Opfølgning af midler fra kompetencefonden (til uddannelse af fastansatte i staben)
- Ad hoc administrativ støtte til Marinehjemmeværnets stab
Ud over den daglige sagsbehandling kan du forvente at indgå i et tæt samarbejde med sektionschefen og sektionens medarbejdere i det daglige arbejde. Desuden vil du indgå i et tæt samspil med kollegerne i stabens andre sektioner i forbindelse med tværgående koordination af sager og opgaver.
Du kan forvente et positivt miljø med meget dedikerede kollegaer og frivillige, og hvor vi aldrig helt ved hvad dagen bringer. Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejdsdage, ligesom vi prioriterer muligheden for kompetenceudvikling højt.
Du kan vælge at have arbejdssted i Ringsted eller Brabrand.
Om dig
Du har en profil præget af evne og lyst til både at arbejde selvstændigt med opgaverne og indgå i tæt samarbejde med kollegaerne omkring dig.
Du kan være kontoruddannet og har flair for arbejdet med tal og økonomi og besidder et mindset, der er indstillet på at støtte Marinehjemmeværnets frivillige og dine kollegaer inden for dine arbejdsområder.
En baggrund inden for Forsvaret med erfaring inden for arbejdet med arbejdstidsadministration, fakturaehandling, sagsarkivering mv. i systemer som DeMars og Workzone vil være en fordel.
Erfaring med Hjemmeværnet er et plus, men ikke et krav.
Du er robust og imødekommende af natur og opsat på at gøre en indsats til gavn for hele organisationen.
Du skal besidde gode kommunikative evner og formå at rumme mennesker af meget forskelligartet karakter. Marinehjemmeværnets frivillige medlemmer er af stor forskellighed, og som stab skal vi kunne behandle alle med lige stor respekt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet vil være Ringsted eller Brabrand efter nærmere aftale.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Flotillesektionen orlogskaptajn Henriette Koopmann Søndergaard på telefon 7221 6658 eller mail mhv-chflo@mil.dk. Du er også velkommen til at kontakte vores lokale HK tillidsrepræsentant Helle Høj Boesen på telefon 7282 0458, hvis du vil vide mere om vores arbejdsplads, vores arbejdsvilkår mv.
Hvis du vil vide mere om løn eller ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er den 24. september 2025 og samtaler forventes gennemført hurtigst muligt derefter. Den endelige ansættelsesdato vil blive aftalt efterfølgende.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Marinehjemmeværnet
Hjemmeværnets mission er at bidrage til beskyttelsen af Danmark med militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold.
Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med Søværnet en række opgaver inden for maritim bevogtning, farvandsovervågning, søredning og havmiljø.
Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommunerne deltager vi også i løsningen af en række samfundsopgaver. Vi dækker hele Danmark og er bl.a. ansvarlige for at opstille, uddanne og træne ca. 2.100 aktive frivillige marinere.
Vi er 40 dedikerede civile og militære medarbejdere, der fra garnisonerne i Ringsted og Brabrand støtter op om de mange aktiviteter ude ved de frivillige marinere, ombord på Hjemmeværnets fartøjer og øvrige enheder. Vi arbejder i en flad struktur med kort afstand mellem ledelse og medarbejdere, hvor din dedikerede indsats har stor betydning for at løse de mange varierede opgaver. Hverdagen kan tit være travl og uforudsigelig. Vi sætter din trivsel og udvikling i centrum, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone. Tjeneste i Marinehjemmeværnet er ganske særlig, idet vi arbejder med en ulønnet, frivillig styrke, der drives og motiveres af lyst mere end af pligt. Tjenesten i Marinehjemmeværnet er dermed særlig udfordrende og udviklende på det ledelsesmæssige plan. Du skal forvente, at din kompetenceudvikling og frihed til at virke prioriteres højt hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Marinehjemmeværnet, Garnisonen, postboks, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5644c900-4a23-4b7b-a397-0984dd8ab68a