Banedanmark søger en engageret kollega til sektionen Regelforandring, hvor vi arbejder med de tekniske krav til jernbanen. Vi er midt i en spændende transformation, hvor kravene går fra at være nationalt bestemte til at være EU-regulerede. Det betyder, at du kan være med til at sikre, at den danske jernbane bliver interoperabel og kan understøtte både national og international jernbanetrafik – et arbejde med stor betydning for hele transportsektoren.
Som medlem af teamet TSI ENE, PRM og INF Spidskompetencerne vil du arbejde i spændingsfeltet mellem anlægsprojekter, forretningsmæssige, tekniske og transportpolitiske interesser inden for international standardisering. Teamet består i dag af en teamleder og fire specialister med hver deres område, som alle arbejder tæt sammen med hinanden og resten af organisationen.
Vi er et lille, specialistteam med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, et solidt sammenhold og masser af fagligt nørderi. Vi søger en kollega, der kan supplere vores kompetencer, bringe ny energi og bidrage til at forme fremtidens jernbane – måske er det dig?
Bliv bindeled i Banedanmarks EU-regulering
Du vil få ansvar for at arbejde med de Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet (TSI) – en række EU-bestemte tekniske krav, som Banedanmark og vores anlægsprojekter skal leve op til. Som teamets centrale bindeled vil du være med til at samle trådene på tværs af organisationen og løfte opgaver, der går på tværs af fagområder.
Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og omfatte bl.a.:
- Støtte Banedanmarks anlægsprojekter gennem videndeling og faglig vejledning
- Skabe og bevare overblik over organisationens relevante interessenter og specialister
- Vedligeholde og opdatere teamets SharePoint-sites, som bruges til intern videndeling
- Koordinere henvendelser og bestillinger – bl.a. via teamets fællespostkasse
- Organisere hjælpe-caféer og andre samarbejdsaktiviteter
- Bidrage til vedligeholdelse af teamets værktøjer, skabeloner og processer
- Supportere teamets specialister i deres arbejde
- Udføre varieret administrativt arbejde efter behov, herunder sikre, at information samles og fremsendes inden for reguleringens deadlines
- Over tid få mulighed for at tage ansvar for udviklingsopgaver, som skaber ensartede arbejdsgange og værktøjer på tværs – eller andre initiativer, som du selv identificerer.
Vil lægger vægt på en god onboarding i opgaverne og du vil få store muligheder for faglig sparring og oplæring af dygtige specialister i teamet.
Du vil både have arbejdsdage i Ringsted og i København.
Din baggrund og profil
Vi forestiller os at du er nyuddannet fra en længerevarende uddannelse eller anden relevant baggrund.
Din konkrete uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du motiveres af at arbejde i et komplekst og tværfagligt miljø, hvor du kan bidrage til vigtige projekter og lære af dine kolleger.
Vi søger dig, der trives med at navigere i komplekse problemstillinger og skabe fremdrift på tværs af fagområder. Du tager ansvar, arbejder struktureret og koordinerer initiativer, samtidig med at du får tingene til at ske – både på egen hånd og sammen med andre.
Du er nysgerrig, proaktiv og engageret, og samtidig god til at opbygge relationer og samarbejde. Du formår at bringe forskellige fagligheder sammen, så opgaver løses på en hensigtsmæssig måde.
Den rette profil har interesse for at arbejde i krydsfeltet mellem jernbaneteknik, EU-regulering og transportpolitik, og du har interesse for de tekniske EU-lovkrav, der former fremtidens jernbane. Du kan spotte grænseflader, løfte dem og sikre, at samarbejdet på tværs af organisationen fungerer effektivt.
Du behersker både dansk og engelsk på højt niveau – du læser og forstår engelsk, mens dansk er arbejdssproget internt.
Dette er en rolle, hvor du får mulighed for at vokse, tage ansvar og blive en central del af Banedanmarks arbejde med at forme fremtidens jernbane.
Din nye arbejdsplads er fuld af gode kollegaer og spændende opgaver
Du bliver ansat i et velfungerende og mangfoldigt team sammensat af forskellige fagligheder, køn og alder. I vores samarbejdet lægger vi vægt på en konstruktiv, pragmatisk, nysgerrig tilgang, hvor det gode humør er i højsædet.
Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater, og derfor prioriterer vi både din faglige udvikling og trivsel højt. Har du lyst til kurser eller ekstra uddannelse, er der masser af muligheder.
Du får samtidig en moderne arbejdsplads, hvor du kan have et balanceret arbejdsliv, uden at gå på kompromis med dine faglige mål. Vi tilbyder blandt andet betalt frokostpause, kantine, fitnessrum og sundhedsordning. Derudover har vi fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det.
Vi lægger stor vægt på diversitet, inklusion og godt lederskab, så alle, der kan og vil, har plads til at bidrage til en attraktiv jernbane.
Du kommer til at arbejde primært på Banedanmarks kontor i Ringsted, der ligger lige ved stationen. Kommer du i bil er der også gode parkeringsmuligheder i tørvejr.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2, Hovedstad/Provins.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Teamleder, Ida Ørum Groth på tlf.: 22710094. For at søge stillingen klikker du på ”søg stillingen” og følger instruktionerne. Vi afholder løbende samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/339906b2-3bf1-4496-8d19-888d5e7bd46c