Beredskabschef – til styrkelse af et regionalt beredskab i et turbulent trusselsbillede

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med beredskab og flair for ledelse? Hvis du motiveres af at gøre en forskel ved at sikre et resilient regionalt beredskab for vores næsten 20.000 ansatte, så de kan fortsætte deres arbejde for vores 850.000 borgere, har du nu muligheden for at blive vores nye beredskabschef.

Stå i spidsen for Regional Beredskabsudvikling og -Støtte
Som noget nyt får Region Sjælland en helt ny beredskabsfunktion, kaldet Regional Beredskabsudvikling og -Støtte (ReBUS). Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du skal være med til at opbygge en funktion, der skal skabe en robust beredskabskultur i hele regionen. Funktionen er en del af Koncern Digitalisering, og du kommer til at stå i spidsen for en funktion, der skal gå forrest og inspirere til, at beredskabet bliver prioriteret højt i hele regionen.

Vær med til at sætte holdet
Du bliver en del af enheden Compliance, hvor du tilknyttes et stærkt ledelsesteam. Så kollegial sparring og stor beslutningskraft, er alle faste dele af jobbet. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi bl.a. arbejder på at være modige og prøve nye ting af.

Du bliver ansvarlig for et team, hvor der pt. kun er ansat én medarbejder, så en af dine første ledelsesopgaver er også at sætte det rette hold.

Din kommende medarbejder Magnus fortæller: ”Jeg ser frem til at få en leder, der kan være med til at sætte en klar retning for vores spændende regionale beredskabsarbejde. For mig er det meget vigtigt, at den nye enhed arbejder både på strategisk og operationelt niveau, og at vi møder vores regionale kolleger i øjenhøjde og kommunikere den beredskabsfaglige opgave på en konstruktiv måde med fokus på at skabe udvikling."

Du har en motiverende ledelsesstil

  • Du har erfaring med beredskab – gerne med relevant uddannelsesmæssig baggrund, og du har enten erfaring eller flair for ledelse.
  • Du skal kunne skabe retning, prioritering og mål i en kompleks opgaveportefølje
  • Du er en god kommunikatør – da du skal kunne samle hele beredskabet i regionen og agere på tværs af et regionalt samarbejde.
  • Du er helheds- og samarbejdsorienteret og vant til at lede opad, da rollen kræver meget dialog med blandt andre Beredskabskomitéen i regionen og eksterne samarbejdspartnere og myndigheder.
  • Du er proaktiv, inspirerende og motiverende i din ledelsesstil, da du får en central rolle i det regionale beredskabsarbejde.

Vi giver kaffe!
Kan du genkende dig selv i ovenstående krav, så giver vi gerne en kop kaffe. Skriv eller ring til Tine Veilmark på tlf. 40 35 63 23, så finder vi et tidspunkt, der passer dig. Du er også velkommen til at sende os dit CV og en kort ansøgning senest den 14. maj 2024. Vi afholder løbende kaffemøder og 1. samtaler. 2. samtaler afholdes den 27. maj 2024. Vi ønsker tiltrædelse den 1. juli 2024 eller snarest muligt. Læs mere om os som arbejdsplads.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til selve indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende leder, enhedschef Marie Hauerslev Müller på mail mahmu@regionsjaelland.dk eller tlf. 93 56 77 24 eller chefkonsulent Magnus Gade Christiansen på mail magch@regionsjaelland.dk eller tlf. 60 68 82 34.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.

Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033378

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet