Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2: Økonomikoordinator søges til Infrastrukturs økonomisektion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at balancere med budgetter og trives du i en politisk styret organisation, så er du måske vores nye kollega.

Som vores nye økonomikoordinator vil du indgå i et stærkt fagligt team på 16 medarbejdere, heraf fem økonomikoordinatorer, som du vil være i tæt sparring med i det daglige. Vi arbejder med økonomi og indkøb forhold til vedligeholdelsesopgaver på jernbanen, hvor vi understøtter de budget- og resultatsansvarlige i forhold til budget, rapportering, indkøb og compliance samt afrapporterer på projekter.

Din nye arbejdsplads vil blive på vores nyere kontor i Ringsted, der er placeret lige ved Ringsted station. Her får du en arbejdsplads med gode kolleger, fokus på sundhed med sundheds- og motionstilbud og en arbejdsdag med fokus på fleksibilitet med mulighed for at planlægge hjemmearbejdsdage.

Trives du med økonomiopgaver og afrapportering?

I stillingen som økonomikoordinator, kommer du til at arbejde i et tværfagligt miljø præget af dynamik, nye processer og konstante forandringer, og du vil derfor få mulighed for at kunne præge stillingen og bidrage med din erfaring. Dit overordnede ansvar vil være at understøtte i forhold til budget, rapportering indkøb og kontraktstyring.

Du får en afvekslende hverdag hvor dine opgaver bliver følgende:

Deltage i fagets budgetlægning:

  • Input på aktivitetsgruppeniveau
  • Periodisering af budget
  • Opdeling af budget på omkostningsarter
  • Understøtte fagets prioritering af planlagte opgaver og dokumentation af denne
  • Assistere i udarbejdelse af budgetnotat.
Disponering af budgettet:

  • Sikre compliance (udbud, indstillinger, jernbanesikkerhed) i samarbejde med Økonomisupporter
  • Frigive Indkøbsordre / VH-ordrer efter prioritering
  • Assistere ved tilretning af opgaveporteføljen ved budgetudfordringer
Månedsopfølgning:

  • Opfølgning på fremdrift
  • Deltage i udarbejdelse af revideret prognose
  • Deltage i udarbejdelse af fagets fagnotater
  • Fakturahåndtering, i samarbejde med Økonomisupporter
  • Periodiseringer
  • Viderefaktureringer til 3. part (Vejdirektorat, Sund & Bælt, Femern, DSB o.a.)
Imødekommende og interesseret i tal

Vi forestiller os, at du har en regnskabsmæssig baggrund. Du kan også have en administrativ uddannelse med særlig specialisering og erfaring inden for økonomi, kontrakter og regnskab.

Vi lægger vægt på, at du er dygtig til talbehandling, har en god regnskabsforståelse, og at du kan arbejde struktureret med analyser og prognoser. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med kontraktadministration/kontraktstyring.

Forudgående kendskab til entreprenør- og anlægsopgaver, og kendskab til udarbejdelse af økonomi og regnskabsaflæggelse, er en fordel, men ikke et krav.

Du er superbruger i Microsoft Office pakken, særligt Excel. Derudover har du god erfaring med SAP, gerne PM og MM. Har du ikke kendskab til PM og MM vil vi naturligvis sørge for, at du bliver oplært.

Som person er du imødekommende. Du er god til at kommunikere i skrift og i tale med en bred vifte af mennesker med faglige og tekniske baggrunde, ligesom du formulerer dig let og forståeligt, både mundtligt og skriftligt, på dansk såvel som på engelsk. Det er vigtigt, at du trives med en bred kontaktflade, og at du er god til at skabe relationer og kan navigere rundt i organisationen.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad/Provins.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.


Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder Bent Brochmann Møller. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne. Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej 2, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192588&DepartmentId=22293&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898741

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet