BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bengerds Børnehus søger pædagog med stærk faglig profil, der ses i dit pædagogiske arbejde, i dine relationer til børnene og i dit forældrearbejde.
Bengerds Børnehus er en 0 – 6 års institution, med plads til 96 børn, opdelt i 4 aldersopdelte børnegrupper, tilknyttet hver deres pædagogiske team. Vi er eftertragtede, og børnehuset rummer og giver rigtig god plads til mangfoldige kreative aktiviteter og udfoldelsesmuligheder, såvel inde som ude. Vi lægger vægt på at børnelivet er sjovt, aktivt og kreativt, at børnene kan fordybe sig i kulturelle- og kunstneriske udfoldelser på alle mulige måder såvel i hverdagen som i forbindelse med vores traditioner.
Er du varm og omsorgsfuld? Glad og livlig og nyder du, at der er højt til loftet, og får du energi af at være en del af et stærkt og målrettet pædagogisk team, arbejde i mindre børnefællesskaber, så er det dig vi mangler til at blive en del af det gode børneliv. Vi tilbyder en masse drømme og muligheder, hvor du kan blive en del af vores kontinuerlige udvikling, hvor de grundlæggende værdier er dialog, samarbejde og ansvar. Ansvar og samarbejde om at sætte udviklingen af barnets læringsmiljø, ansvar for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse først og afspejles i vores faglige handlinger. Dialogen og samarbejdet med forældre, i personalegruppen, og med eksterne samarbejdsrelationer, er bærende for at vi sammen kan sikre et dagtilbud og læringsmiljø af høj kvalitet, til alle børn.
Vores ønsker til dig
- Du har en pædagogisk grunduddannelse, er faglig og professionel kompetent, og dit pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i tilknytningsteori og neuroaffektiv udviklingspsykologi
- Du sætter dig selv i spil og bevarer nærværet i en hverdag med ”mange bolde i luften”
- Du er tydelig og omsorgsfuld
- Du ser barnets perspektiv og oplevelser af hverdagen og verden
- Du er ansvarlig, engageret og fleksibel, og du deltager i fælles kompetenceudvikling
- Loyalitet, respekt, omsorg, ansvarlighed, egagement og fleksibilitet er grundlæggende værdier hos og for dig
- Du kan samarbejde med børn, forældre, kolleger og øvrige samarbejdspartnere
Om os
Vi er en engageret og dynamisk arbejdsplads med fælles værdier, veldefinerede pædagogiske lærerplaner og pædagogiske udviklingsplaner. Vi har konstant fokus på børnenes læringsmiljø, og et kontinuerligt blik på kvalitetsudviklingen af vores børnehus. Vi vil gerne hinanden og vores samarbejde og vores fælles arbejdsplads, Vi tager alle fagligt og personligt ansvar, vi er kritisk refleksive over egen og andres pædagogiske arbejde og vi udøver indflydelse og forpligtiger os til at biddrage til trivsel og udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Timetallet er 37t. pr. uge. Ansættelse pr. 1. november 2023 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bengerds Børnehus, Bengerds Alle 3, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926118