BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at gøre en forskel for de unge i Ringsted Kommune? Har du erfaring fra kommunalt regi, og lyser glæden ud af dig, når du hjælper andre mennesker? Så er du måske den nye Ungeleder.
Vores Ungeenhed har eksisteret siden 2010, og Ringsted var den første kommune til at etablere én fælles indgang for unge, uanset myndighedsområde i alderen fra 15 til 29 år. Vi søger dig, som kan skabe sammenhæng og videreføre vores positive resultater. Du bliver en del af ledergruppen på 5 personer i Arbejdsmarkedscenteret, og så refererer du til arbejdsmarkedschefen.
En hverdag, der favner bredt
Som leder af Ungeenheden er det dit ansvar at sikre det tværfaglige fokus på opgaveløsningen, og at lovgivningen overholdes på de forskellige ansvarsområder, samt at opgaverne løses inden for de økonomiske og faglige rammer.
Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt med blandt andet uddannelsesnetværk og -institutioner, bevillingsfora og selvfølgelig de unges familier. I din hverdag kommer du til at arbejde med mange forskellige opgaver. Vores Ungeenhed fokuserer både på beskæftigelse (LAB og LAS) voksen/handicap, KUI og børn/unge med behov for særlig støtte ift. Lov om Social Service.
Omdrejningspunktet i din hverdag bliver:
- Personaleledelse for cirka 25 medarbejdere, heraf 1 fagkoordinator og 1 faglig leder på hhv. Beskæftigelses- og socialområdet
- Samarbejde med de øvrige myndighedsområder i Ringsted Kommune med fokus på at sikre fælles serviceniveau og gode overgange mellem de forskellige centre
- Relevant ledelses – og styringsfokus i forhold til afdelingens budgetter
- Det er vigtigt for dig at afdelingen lykkes, når de unge lykkes
Dit drive gør dig til den leder, dit team trives med og respekterer
Din gejst for ledelse er ikke til at tage fejl af. Du ved, hvornår din afdeling har brug for en hånd og hvornår, der er behov for udvikling, men også at være leder i en til tider kompleks hverdag. Det er en fordel, at du har en lederuddannelse eller har mod på at tage én.
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for det specialiserede område, men hvordan den er sat sammen, er ikke vigtig for os. Det vigtigste er, at du har din faglighed i orden samt evnen og motivationen til at sætte dig ind i alle områder.
Din positive og løsningsorienterede indstilling kan mærkes på gangene, både af de unge, deres familier og selvfølgelig også af dine kolleger.
Hvorfor vælge vores kommune?
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. Der er generelt en uformel omgangstone, hvor vi har en kultur med plads til åben dialog og mulighed for faglig sparring.
Stillingen i vores afdeling er den oplagte mulighed for den ambitiøse leder. Du arbejder inden for et bredt felt, da det vil være dig, der får ansvaret for hele vores ungeområde: Uddannelse, beskæftigelse og det sociale område. Og så glæder din afdeling sig til at byde dig velkommen og hjælpe dig godt i gang.
Kunne det være et job for dig?
Så søg endelig jobbet direkte via linket ved at sende os dit motiverede CV inden den 1. december 2023. Vi får hjælp af Konsulenthuset Ballisager til at håndtere rekrutteringsprocessen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Charlotte Novella på tlf. 30 63 12 46.
Du kan læse mere om, hvad et motiveret CV indebærer her, inden du søger.
Vi afholder 1. ansættelsessamtale tirsdag den 12. december 2023 og 2. samtale fredag den 15. december. 2023.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ungeenhed, Nørregade 100, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941736