Ambitiøs funktionschef til Strategi og Styring i ny digital koncernenhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliver du motiveret ved tanken om at gøre en forskel for det danske sundhedsvæsen i en helt ny digitaliseringsenhed? Og har du ledelseserfaring med at sætte retning og samtidig sikre god styring? Så har du chancen for at sætte dit præg i en ny ledelsesfunktion i Koncern Digitalisering i Region Sjælland.

Velkommen til Koncern Digitalisering
Bliv en del af vores helt nye digitaliseringsenhed, Koncern Digitalisering, der er i fuld gang med at blive etableret i Region Sjælland. Vi er en visionær koncernenhed (gældende fra den 1. september 2023), hvor vi samler det digitale område for at understøtte endnu stærkere borgernære digitale løsninger. Det digitale område er et væsentligt fokus i Regions Sjællands nye strategi 2022-2025.

Vi skal styrke det strategiske blik og sikre opfølgning på prioriterede indsatser
Du er den, der får ansvaret for at opbygge vores nye funktion ”Organisation og Ledelse” i stabsenheden ”Strategi og Stab”. I rollen vil du få direkte personaleledelsesansvar for et team, der arbejder med Koncern Digitaliserings strategi, organisationsudvikling, strategisk HR og kommunikation - og samtidig blive personaleleder for en teamleder, der har ledelsesansvaret for styring og governance (beslutningsfora, ledelsesbetjening, direktionssager, politiske sager, aktindsigter).

Din kommende enhedschef, Marie Hauerslev Müller, fortæller: ”Du får en helt unik mulighed for at sætte præg på vores nye organisation, og hvilken retning hele funktionen skal udvikle sig i for at gøre Koncern Digitalisering til et fedt og meningsfyldt sted at være. Du har erfarne, dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere og et stærk lederteam omkring dig. ”

Ambitiøs og relationsopbyggende i din tilgang
Vi skal som stabsfunktion understøtte en stærk fælles retning, hvor vi leverer på vores strategiske organisatoriske indsatser. Det gælder bl.a. vores program for Koncern Digitalisering, der har ophæng i Organisation og Ledelse. Det forventes derfor, at du er ambitiøs på koncernens vegne og kan facilitere, udvikle og understøtte vores kommende vision, mission og værdier.

Vi lægger vægt på, at du sætter samarbejde i centrum, da vi i funktionen skal medvirke til at sikre et stærk flow mellem vores nye enheder og funktioner i Koncern Digitalisering. Du skal samtidig fungere som sparringspartner for dine medarbejdere og teamleder, så du bliver den, der både kan se det store billede og evner at gå i de faglige detaljer, når det er nødvendigt.

Mens du fokuserer på at skabe resultater, er du i lige så høj grad optaget af at medvirke til at skabe trivsel i funktionen, da funktionen netop er rollemodel for hele Koncern Digitalisering, når det handler om at være en attraktiv arbejdsplads.

Du har gerne flere års ledelseserfaring fra en lignende funktion. Det er en fordel, hvis du er vant til at navigere i en politisk styret organisation. Det er et krav, at du har en kandidatuddannelse fx som generalist eller inden for ledelse og har erfaring med strategiudvikling, ledelse og styring.

Vil du med på rejsen?
Hvis du vil være en del af vores etableringsrejse, så send os din ansøgning senest den 25. august 2023. Vi forventer at holde 1. og 2. samtaler hhv. den 4. og 5. september 2023 samt 12. september, men vi vurderer og indkalder løbende til samtaler.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Som ansat i Region Sjælland får du flere fordele, der hjælper hverdagen til at hænge sammen – både nu og i fremtiden. Du får fleksible vilkår, herunder gode muligheder for at arbejde på distancen og 16-19 % i pension, alt efter din overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte enhedschef, Marie Hauerslev Müller, på telefon 93 56 77 24 eller på mail
mahmu@regionsjaelland.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Digitalisering - til gavn for borgerne, patienterne og medarbejdere
I Koncern Digitalisering bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi er specialiserede og dedikerede medarbejdere med vidt forskellige fagligheder. Vi er cirka 500 ansatte, der går på arbejde for at levere digitalisering til gavn for medarbejdere, borgere og patienter.

Vi er centralt placeret i Ringsted, så det er nemt at komme til os med både bil og tog. Vores supportorganisation er placeret på regionens sygehuse - tæt på vores ca. 20.000 brugere.

Lær os bedre at kende:
Hjemmeside: Koncern Digitalisering - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk) LinkedIn: https://bit.ly/40K6MMT

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36792&linkref=21763&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885711

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet