BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre Banemarks adgang til banen på tværs af landet?
I sektionen Arealforvaltning varetager vi Banedanmarks grundejerinteresser.
Banedanmark er en Danmarks største grundejere, og vi er derfor i daglig kontakt med bl.a. naboer, kommuner og myndigheder. De primære arbejdsopgaver består i at håndtere nabo- og myndighedsforhold, udarbejde høringssvar på myndighedsforespørgsler, koordinering af tværfaglige sager internt i Banedanmark samt give input til det politiske system, herunder besvarelse af § 20 spørgsmål med meget mere.
Desuden sikrer vi, at jernbanen har de nødvendige arealer til rådighed. Det vil sige, at vi forvalter arbejdspladsarealer i forbindelse med anlægs- og fornyelsesprojekter, og vi vurderer arealers egnethed til leje eller salg samt betingelser herfor.
Arbejdsopgaverne omfatter også vurderinger af om eksempelvis gravearbejde, nybyggeri eller etablering af ledningsanlæg på tværs af sporene, kan godkendes og på hvilke vilkår. Sektionen har også opgaver vedr. vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i sikrede overkørsler og stationssikkerhed.
Du bliver en del af en sektion på 16 medarbejdere, der prioriterer et godt professionelt og socialt samarbejde. Tonen er uhøjtidelig, og vi værdsætter humor i en, til tider travl hverdag.
Teknisk projektejer hos en af Danmarks længste naboer
Du ansættes i en stilling som teknisk projektejer for adgangsveje, hvor du hovedsagelig skal arbejde med de steder i Danmark, hvor der er udfordringer med at få adgang til banen. Ud over disse adgangsveje er der en række ældre aftaler, der skal arbejdes med, for at få en ensartet struktur på aftalerne, som er forvaltningsretlig opdateret.
I stillingen skal der håndteres og behandles meget korrespondance med især eksterne parter, men også interne fag. Der skal indgås aftaler med naboer til banen, de skal tinglyses, og processerne for formidlingen til Banedanmarks forskellige afdelinger skal sikres.
Du fører tilsyn med om anvendelsen af vores adgangsveje er lovlige, herunder om indgående aftaler efterleves.
Interesse for offentlig forvaltning
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse som for eksempel landinspektør, jurist eller måske noget helt andet. Det vigtigste er, at du har erfaring med tinglysning, aftaleindgåelse og har et godt kendskab til myndighedsforhold.
Som teknisk projektejer får du en bred kontaktflade og en udadvendt rolle, hvor du både skal være med til at sikre det gode samarbejde på tværs af organisationen og være Banedanmarks repræsentant overfor omverdenen. Vi lægger derfor vægt på, at du er løsningsorienteret, er god til at samarbejde og kan kommunikere på alle niveauer.
Da der forekommer tilsynsopgaver i stillingen, er det et krav, at du har kørekort.
Fysisk arbejdsplads
I forhold til den fysiske arbejdsplads er det muligt at vælge mellem Århus, Fredericia og Ringsted.
Løn
Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du videre mere om jobbet, kan du kontakte teamleder Lars Sørensen, tlf. 24 27 95 82 eller arealforvalter Nina Bøge, tlf. 6115 72 38. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning og cv hurtigst muligt.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” nedenfor og følg instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej 2, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192542&DepartmentId=22290&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885645