Nyheden er fra Ringsted RATS Basketball
Ringsted RATS Basketball tilbyder i år sommertræning for vores spillere.
Sommertræningen foregår fra uge 27 til og med uge 32. Det er gratis og man må gerne tage venner med, hvad enten de har spillet før eller ej.
Formålet er at holde spillerne i gang over sommeren, så vi ikke skal starte forfra til august, men vi gør det også for at se, om vi måske kan nye til klubben. Derfor vil sommertræningen heller ikke være af formel karaktér - det handler om at have det sjovt og få lidt sved på panden.
Der vil være fælles opvarmning med løb og basic basketball drills. Herefter deles deltagerne op i hold og spillet sættes i gang
For spillere og nye unge i U10/U12 eller U14-kategorien, dvs. 8-14 år (både drenge og piger), så foregår træningen:
*** Fredag, kl. 12:00-14:00 i Bengerd Hallen (Ahorn Alle 11) ***
For spillere i U16-kategorien, så bedes man kontakte Sonja Bomberg på mail: bomberg@gmail.com, hvis detaljer ønskes. Dog bør det noteres at der kan være andre forudsættende forhold gældende for U16-drengenes sommertræning ift. ovenstående.
Vi er godt klar over, at der formodentlig er planlagt lidt feriefri over sommeren, og det skal der også være plads til, men vi vil gerne anbefale, at man deltager så meget som man kan.
Ellers, så møder man bare op i hallen med indendørssko, drikkedunk og med smil på læben, så man er klar til en god omgang basketball. Husk at der vil være "check-in" i hallen, som man skal henvende sig til inden træningen starter.