Nyheden er fra Nordrup Farendløse Idrætsforening
Vi arbejder i NFI pt på et nyt kontingentsystem. I kender det måske fra andre klubber. Det hedder ”holdsport” og i vil, hvis i tidligere har været medlem i klubben, modtage en mail fra os om, at I er tilmeldt holdsport. Vi er startet op i holdsport med de medlemmer vi havde på holdene sidste sæson. Hvis du ikke ønsker at fortsætte kan du bare slette mailen, der sker ikke mere. Hvis du gerne vil være med på et af vores hold, skal du fremover betale kontingent via holdsport.
Vi regner med at tage vores gamle billardrum i brug til sportslige aktiviteter. Der kommer spejlvægge i rummet, og vi kan forhåbentligt bruge rummet som den gymnastiksal vi desværre ikke har. Det giver os en mulighed for at tilbyde endnu flere typer af aktiviteter -- og også mindre holdstørrelser. Vi uddanner bl.a. en instruktør i yoga, så følg med på vores hjemmeside eller på facebook, for at se hvad vi finder på. Vi er fulde af gode ideer! Har du også en god ide til en aktivitet vi burde have i NFI? Så kontakt os gerne – så ser vi om det kan lade sig gøre.