BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du via en førsteklassessupport til regionens ca. 19.000 brugere arbejde med både service og it? Servicedesken yder fejl- og anvendelsessupport på kliniske og administrative systemer på tværs af regionen via telefon og sagshenvendelser. Så kan du lide at tale i telefon, løse 2. level opgaver og skrive Knowledge, så er stillingen som IT-konsulent hos Region Sjælland noget for dig. Derudover står regionen overfor en opgave, hvor der skal oprettes nye digitale signaturer for over 8.000 brugere, her vil man skulle supportere og servicere brugerne.
Om jobbet
Den Administrative Servicedesk håndterer henvendelser fra hele Region Sjælland via telefon og ServiceNow sager. Den Administrative Servicedesk er en del af koncernens IT Service afdeling. Der er i IT Service ca. 80 medarbejdere, hvoraf de 18 sidder i den Administrative Servicedesk.
Der arbejdes aktivt på at have et godt arbejdsmiljø, med en uformel omgangstone og et ønske om at spille hinanden gode. De bestræber sig på at skabe et arbejdsmiljø, som giver en god balance mellem arbejdsliv, privatliv, og bidrager positivt til begge dele.
Den Administrative Servicedesk består af et professionelt team, hvor der stilles store krav til medarbejdernes tekniske- og kommunikative evner samt evnen til at samarbejde. Der er en travl hverdag med en blanding af mange telefonkald, sager og udvikling af Knowledge.
Dine opgaver vil bestå i at:
- 1. level Service og Support via telefonen med remote overtagelse af brugerens pc.
- 2. level opgaver på diverse systemer og problemstillinger.
- Sagsregistrering og sagshåndtering i ServiceNow.
- Udfærdigelse af Knowledge artikler rettet mod både kollegaer og brugere.
- Support til brugere i forbindelse med oprettelse af nye digitale signaturer.
Din primære opgave vil være at yde IT service over telefonen i Servicedesk. Derudover er teamet optaget af at understøtte videreviklingen i afdelingen gennem input, sparring og fagligt engagement i hverdagen, så der leveres de bedste løsninger til brugerne.
Der forventes, at du tidligere har erfaring med IT eller besidder en generel stor viden indenfor IT. Derudover ses der gerne, at du har erfaringer indenfor telefonisk service. Hvis du derudover har erfaring og viden inden for ITIL, Knowledge, ServiceNow, vil det være en fordel, men ikke et krav.
Vi forestiller os, at du:
- Har et bredt IT-kendskab og en teknisk flair
- Er venlig, empatisk og imødekommende
- Trives i en hverdag, hvor det går stærkt
- Er aktiv lyttende og har et stort servicegen
- Ønsker at være en aktiv del af udviklingen i en stor IT-afdeling.
Derudover forventes du at kunne samarbejde, have et positivt sind og være personligt engageret i dit daglige arbejde.
Praktisk
Dit arbejdssted hos Region Sjælland Koncern IT med adresse på Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, hvor du arbejder mandag til fredag i tidsrummet kl. 07.30-15.30.
Lønnen er 200 kr. i timen + 7% i overenskomstbaseret tillæg.
Vikariatet er med opstart 15. august , hvor der vil ligge en halv onboarding dag i uge 32. Vikariatet har som udgangspunkt varighed på en måned.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.moment.dk/jobmail/vis?id=52384
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842864