BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du passioneret omkring kontinuerlig forbedring og har du arbejdet med lean-principperne? Og er du god til forandringsledelse via involvering, så alle kommer med ombord?
Så er det måske dig, vi leder efter til vores team i Banedanmark Infrastruktur.
I Infrastrukturdivisionen har vi ansvaret for drift og vedligehold af jernbanen i hele Danmark.
Vi skal sikre, at jernbanen altid har en høj standard, så der kan køre tog rettidigt og sikkert.
Vi har for nylig optimeret vores organisation og i den forbindelse er vi nu ved at udrulle en ny strategi, hvor en af indsatserne er at styrke forbedringskulturen.
Vi søger derfor en dedikeret forbedringskonsulent, der kan gå ind i folk med træsko på og drive transformationen hen imod en forbedringskultur, hvor vi ikke gentager vores fejl, men lærer af dem.
Din rolle
Du bliver en del at et team på 4 dygtige konsulentkolleger under området Teknisk Drift og Vedligehold, der skal styrke forbedringskulturen via udrulning at tankegangen ”See, Solve, Share”.
Konkret betyder det videreudvikling af tavleledelse i Infrastruktur inkl. målstyring (See), udrulning af systematisk problemløsning A3 (Solve) samt implementering af løbende proceskonfirmering (Share).
Metodikken skal forankres i hele Infrastruktur og du vil sammen med teamet udvikle og guide ledere og medarbejdere gennem forandringerne via coaching og træning.
Du vil være med til at:
- drive organisatoriske forandringer ved at inspirere og motivere ledere og medarbejdere på alle niveauer til at omfavne forbedringskultur- og tænkning.
- udvikle og implementere leanprincipper (primært See, Solve, Share).
- udfærdige og afprøve metoder, der er tilpasset Infrastrukturs behov.
- uddanne og træne ledere og superbrugere i leanprincipper og metoder via coaching og feedback.
Du kan have en akademisk baggrund og/eller have arbejdet som intern leankonsulent i dit tidligere job. Du har faglig viden og konkret arbejdserfaring med:
- Forandringsledelse og leanorienteret forbedringskultur eller Operationel Excellence.
- Tavleledelse, målstyring og valg af KPI’er.
- Struktureret problemløsnings metoder f.eks. A3.
- Proceskonfirmering.
- Coaching af ledere og medarbejdere.
- Undervisning/træning af ledere og medarbejdere.
Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt når situationen kræver det og trives i en stor og kompleks organisation, hvor klar kommunikation i både skrift og tale er en vigtig faktor.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, provins.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Kontakt og ansøgning
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af vores team, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Ansøgningsfristen er 1. september men vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Tannie Nielsen.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092080